Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Nyheder

Nyheder   25/136

Arbejdsplads med høj arbejdsglæde

Arbejdsplads med høj arbejdsglæde

8. dec. 2016

"Der er en ånd af, at vi sammen kan gøre en forskel. Det virker motiverende." Sådan lyder det fra en af medarbejderne i Schultz, hvor der netop er gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

Det er analysebureauet Ennova, der har gennemført undersøgelsen blandt Schultz’ knap 100 medarbejdere. Og konklusionen er klar: Der er en "meget høj arbejdsglæde" i Schultz.

Faktisk ligger Schultz langt over gennemsnittet for danske arbejdspladser, hvad angår arbejdsglæde. Mens landsgennemsnittet ligger på 69 point og "middel arbejdsglæde", lander Schultz på 81 point. Og sammenligner man med andre virksomheder af samme størrelse, som Ennova har gennemført medarbejdertilfredshedsundersøgelser for, ligger Schultz i kategorien 'Top in Class'.

Et enestående arbejdsmiljø
Den høje arbejdsglæde skyldes bl.a. en høj tilfredshed med ledelsen, det indbyrdes samarbejde med kollegaer og medarbejdernes jobindhold. På disse parametre scorer Schultz langt højere end gennemsnittet.

Arbejdsglæden kommer ikke blot til udtryk i tallene, men også i de uddybende kommentarer, som medarbejderne havde mulighed for at tilføje i den anonyme undersøgelse. Én medarbejder kalder sine kollegaer for positive, engagerede og hjælpsomme, en anden er glad for chefernes sparring og opbakning, mens en tredje fortæller, at Schultz har et enestående arbejdsmiljø:

"Fantastiske kollegaer, som altid er positive, engagerede og hjælpsomme. Det gør det rart at komme på arbejde."

"Jeg er glad for mine opgaver, den frihed og det ansvar, jeg har. Jeg er tæt på mine chefer og får den sparring og opbakning, jeg har brug for."

"Schultz har et enestående arbejdsmiljø og en ånd, som jeg ikke har mødt noget andet sted. Jeg glæder mig hver dag til at være en del af det."

Medarbejderne er alfa og omega
Medarbejdertrivsel er ikke overraskende et vigtigt strategisk fokus for Schultz, som iværksætter mange tiltag for sikre, at medarbejderne trives:

"Medarbejderne er alfa og omega for en vidensvirksomhed som Schultz," fortæller adm. direktør i Schultz Simon Svarrer: "Deres trivsel er afgørende for, at vi kan præstere og lykkes som virksomhed. Resultaterne af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen vidner om, at vi står på en stærk platform."


Gladere end gennemsnittet
I medarbejderundersøgelsen er Schultz blevet benchmarket op imod andre danske virksomheder med 50-300 ansatte, som også har fået foretaget medarbejdertilfredshedsmålinger hos Ennova.

Schultz ligger 'Top in Class' på alle parametre i undersøgelsen.