Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Nyheder

Nyheder   2/125

Norddjurs Kommune vælger jobcenterløsning fra Schultz

Norddjurs Kommune vælger jobcenterløsning fra Schultz

28. jun. 2017

Norddjurs Kommune har netop valgt Schultz Fasit som nyt fagsystem til at understøtte sagsgangene på jobcenterområdet. Med skiftet til Schultz Fasit forventer kommunen at kunne frigøre ressourcer og styrke samarbejdet til fordel for borgerne.

Til efteråret skal ca. 100 medarbejdere i Norddjurs Kommune arbejde i et nyt fagsystem. Den østjyske kommune har nemlig valgt at skifte til Schultz Fasit via en direkte SKI-tildeling.

Ved tildelingen lagde Norddjurs Kommune bl.a. lagt vægt på systemets driftssikkerhed og evne til at sikre rettidighed, fortæller Tonny Olsen, Chef for Borgerservice og udbetaling, og Michelle Bruun, Projektleder, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Norddjurs Kommune:

"Vi har bl.a. lagt vægt på at få et driftssikkert system med fuldt ud integreret journal- og dokumenthåndtering, høje oppetider og stabil funktionalitet. Et system, der kan sikre rettidighed på alle områdets målgrupper og opgaver, og som derudover opfylder vores behov for et undervisnings- og oplæringsmiljø."

Forenkling og ensretning af arbejdsgange
Med valget af Schultz Fasit forventer Norddjurs Kommune at kunne styrke samarbejdet og kommunikationen med borgerne:

"Vi forventer med Fasit, at vi kan forenkle og ensrette vores arbejdsgange - både i opsætningen af den enkelte brugers styring og i brugen af guides - og styrke samarbejdet og kommunikationen internt og eksternt til fordel for virksomhederne og borgerne."

Norddjurs Kommune går i drift med Schultz Fasit til november, hvor ca. 100 brugere skal arbejde i fagsystemet.

Der bor lidt over 38.000 indbyggere i Norddjurs Kommune.