Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Nyheder

  40/40

Ny lovguide øger kvaliteten af sagsbehandlingen

Ny lovguide øger kvaliteten af sagsbehandlingen

Schultz er i fuld gang med at udvikle en ny lovguide, Lovguide Forvaltning, der skal sikre, at sagsbehandlere i kommunen har det nødvendige kendskab til forvaltningsretlige regler.

Som sagsbehandler skal man leve op til en lang række forvaltningsretlige krav, som kan være svære at gennemskue. Konsekvenserne ved ikke at leve op til reglerne er imidlertid høje, for sager med fejl skal typisk genbehandles. Det skaber øget arbejdspres og øgede kommunale udgifter.

Faktisk ændres eller hjemvises hver 4. af kommunens afgørelser af Ankestyrelsen. Årsagen er typisk mangelfuld sagsoplysning fra kommunens side, og det er dyrt for kommunerne, der skal behandle sagerne igen.

Øg kvaliteten af sagsbehandlingen
Lovguide Forvaltning giver sagsbehandlerne adgang til opdateret lovinformation inden for forvaltningsret og offentlig administration med guider, der uddyber og forklarer lovens indhold.

Lovguide Forvaltning vil bl.a. indeholde:
  • De relevante love inden for forvaltningsret, fx forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven
  • Forvaltningsretlige principper, fx legalitetsprincippet og lighedsprincippet
  • Guider, der beskriver kravene til sagsbehandling, fx notatpligt, sagsoplysning og partshøring
  • Nyhedsmail med lovændringer direkte i indbakken.
Med Lovguide Forvaltning øger I kvaliteten af sagsbehandlingen og mindsker risikoen for, at sager skal genbehandles.

Vil du vide mere?
Mener du, at Lovguide Forvaltning kan bidrage til bedre sagsbehandling i kommunen? Hør mere om tankerne og planerne bag lovguiden i vores webinar Introduktion til Lovguide Forvaltning og Administration, eller kontakt salgschef Bjarne Houtved på e-mail bho@schultz.dk og telefon 41 95 47 79.