Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Bøger

Bøger   15/38

Karrierevalg

Karrierevalg

Teorier om valg og valgprocesser

Forfatter: Poulsen, Lene; Højdal, Lisbeth

Pris ekskl. moms: 388,00 DKK

Pris inkl. moms: 485,00 DKK

Leveringstid: 1-4 dage

Sider: 253

Serie: SE Vejledningsbibliotek

Udgivelsesår: 2007

Udgave: 1. udgave

ISBN / ISSN nr.: 978-87-609-2430-9

Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser er den uundværlige grundbog for alle, der arbejder med valg, valgprocesser og karriereudvikling: uddannelses- og erhvervsvejledere inden for alle sektorer, lærere, socialrådgivere, erhvervspsykologer, jobkonsulenter, personale- og HR-konsulenter.

Karrierevalg er derudover den første bog på dansk, der præsenterer og diskuterer de væsentligste teorier om karrierevalg og vejledning og vurderer deres relevans og anvendelsesmuligheder.

Læs om livsforløb, matchteori, afgrænsninger og kompromisser og karrierekonstruktion.

Mød ikoner som Donald Super, John Holland, John Krumboltz, Linda Gottfredson og Mark Savickas - og bliv fortrolig med dem.

Karrierevalg indeholder:

  • Grundbegreber i karrierevalg
  • Introduktion til karrierevalgsteorierne
  • Donald Supers teori om livsforløb og leverums betydning for karrierevalg og -udvikling
  • John Hollands teori om erhvervsmæssige personligheder og jobmiljøer
  • John Krumboltz' teori om læringserfaringers betydning for karrierevalg og vejledning
  • Linda Gottfredsons teori om afgrænsninger, kompromisser og dannelse af selvet
  • Kognitive informationsprocesser og problemløsning
  • Socialkognitiv karriereteori (SCCT)
  • Mark Savickas' værk om karrierekonstruktion og -udvikling.

"Bogen kan anbefales. Lærere i de ældste klasser, der er engagerede i deres elevers valg, kan finde megen inspiration i bogen, og den er uomgængelig på vejlederuddannelsen, hvor den har været savnet."

Keld Andersen, Undervisere, 21. dec. 2007

Anmeldelser

Keld Andersen, Undervisere

H. Carsten Erichsen, Gymnasieskolen

Karen Faurfelt, Center for Voksneuddannelse og Vejledning

Om forfatteren

Lisbeth Højdal er cand.phil. i studie- og erhvervsvejledning ved Lärarhögskolan i Stockholm og lektor i uddannelses- og erhvervsvejledning ved Professionshøjskolen København. Hun har tidligere været ansat ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og i Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.). Lisbeth Højdal har gennem mange år undervist på vejlederuddannelser og -kurser samt deltaget i en række danske og europæiske projekter om vejledning.

Lene Poulsen er cand.phil. i dansk fra Odense Universitet og lektor og faglig koordinator for diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning ved Professionshøjskolen København. Hun har tidligere haft ansættelse ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, AF, AMU og Assens Højskole. Lene Poulsen har i en årrække undervist på forskellige vejlederuddannelser og arbejdet med undersøgelsesprojekter og udviklingsarbejde inden for vejledningsområdet.

Spar 20 %

Som medlem af Vejlederforum får du 20 % på alle titler i Vejledningsbiblioteket.

Log ind for at få rabat: Vejlederforum.

Læs mere om Vejledningsbiblioteket.