Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Kundeservice

Kundeservice   1/2

Abonnementsvilkår

Abonnementsvilkår for Schultz' produkter

1. Anvendelse

Alle produkter leveret af J.H. Schultz Information A/S (herefter kaldet Schultz) til Kunden er omfattet af disse vilkår, medmindre andet er aftalt i særskilt aftale.

1.1 
Alle produkter sælges som abonnementer.
1.2.
Den første abonnementsperiode starter den 1. i måneden, hvis abonnement tegnes til og med den 10. i måneden, ellers starter abonnementet den 1. i efterfølgende måned.
1.3.
En abonnementsperiode varer i 12 måneder ad gangen og fortsætter automatisk, indtil en skriftlig opsigelse er modtaget og bekræftet af Schultz.
1.4.
Aftalen kan senest opsiges inden udgangen af en abonnementsperiode. Hvis opsigelsen ikke er foretaget rettidigt, løber aftalen automatisk til udgangen af den følgende abonnementsperiode.

2. Rettigheder

2.1.
Alle rettigheder af enhver art til produkterne og eventuelle senere opdateringer tilhører eksklusivt Schultz, herunder ophavsretten til Schultz InfoSystem®.
2.2
Ved tegning af abonnement og betaling af de til abonnementet knyttede afgifter erhverver Kunden en tidsbegrænset, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til produktet og eventuelle senere opdateringer, indtil abonnementet ophører. Enhver overtrædelse af denne brugsret anses for at udgøre en væsentlig misligholdelse, der medfører øjeblikkelig ophævelse af brugsretten.
2.3.
Produktet eller dele heraf må ikke videregives, herunder udlånes, sælges eller på anden måde stilles til rådighed for tredjepart.
2.4.
Schultz InfoSystem® eller dele heraf må ikke indarbejdes eller anvendes i anden software uden skriftlig tilladelse fra Schultz.
2.5.
Kunden må udelukkende anvende indholdet i elektroniske produkter til navigering, søgning, printning og elektronisk kopiering til egne tekstbehandlingsprogrammer i forbindelse med sædvanlig brug.
2.6.
Kunden er ansvarlig for tilsidesættelse af disse rettigheder, herunder uberettiget videregivelse til tredjemand.

3. Afhjælpning

Stk. 1. Produkterne sælges i abonnement, som de er og uden nogen former for garanti.

4. Ansvarsfraskrivelse

4.1.
Kunden kan under ingen omstændigheder gøre erstatningsansvar, herunder erstatningsansvar for produktansvar, gældende over for Schultz, ligesom kunden er forpligtet til at skadesløsholde Schultz for eventuelle krav, som af Kundens kontraktsparter måtte blive rejst mod Schultz.
4.2.
Schultz er under ingen omstændigheder ansvarlig over for Kunden for indirekte skade eller tab, herunder driftstab, tab af data, goodwill og lignende følgeskade. Schultz' ansvar for skade eller tab kan i intet tilfælde overskride et års abonnementsafgift.
4.3.
Schultz tager forbehold for force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger, brand, beskadigelse af udstyr, vores leverandørers produktionsapparat eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser Schultz' muligheder for at udføre sit arbejde.

5. Kundeservice/hotline

5.1.
Der ydes gratis telefonisk support på adgangsmæssige forhold samt på fejl i produktet inden for normal arbejdstid.
5.2.
Der ydes ikke support af indholdsmæssig/faglig karakter.

6. Produkter

6.1.
Schultz forbeholder sig ret til uden varsel at frigive nye versioner af et produkt.

7. Særligt vedrørende elektroniske produkter

7.1.
Et abonnement omfatter en eller flere licenser til et eller flere produkter.
7.2.
Der kræves en licens per bruger per produkt.
7.3.
Adgang til produktet sker via Schultz InfoSystem®, der er en webbaseret brugergrænseflade.
7.4.
Kunden opnår adgang til produktet via de tekniske adgangskontrolsystemer, som Schultz tilbyder.
7.5.
Schultz forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at udgive nye versioner af Schultz InfoSystem®.
7.6.
Schultz tilstræber følgende oppetider for Schultz InfoSystem® - målt over 30 hverdage. a) Hverdage 8-17: 99 % b) Hverdage 17-02 og 06-08: 96 % c) Hverdage 02-06, weekend og danske helligdage: Servicevindue, hvor mindre driftsforstyrrelser kan forekomme.
7.7.
Aktuelle krav/anbefalinger for lokal pc-opsætning fremgår af Schultz' hjemmeside, således vedr. browser-versioner, Acrobat-reader, internetforbindelse, skærmopløsning m.m.
7.8.
Alt hardware og software, som anvendes i produktionen af Schultz InfoSystem®, gennemgår systematisk, regelmæssig viruskontrol.
7.9.
Det er ikke tilladt for nogen, uden særlig skriftlig aftale, at foretage crawling, robottering eller på anden måde indeksere indholdet i et eller flere produkter.

8. Betaling

8.1.
Abonnementsafgiften betales forud for 12 måneder ad gangen. Schultz' betalingsbetingelser er 30 dage netto.
8.2.
Såfremt Kunden ikke betaler rettidigt, tilskrives det udestående beløb morarenter i overensstemmelse med rentelovens regler.

9. Prisregulering

9.1.
Schultz forbeholder sig ret til at ændre priserne på sine produkter, herunder, men ikke begrænset til, at følge udviklingen i nettoprisindekset.

10. Lovvalg og værneting

10.1.
Disse vilkår er undergivet dansk ret, og enhver tvist, som måtte udspringe heraf, skal afgøres af de danske domstole.

11. Ændring i vilkår

11.1.
Disse vilkår kan til enhver tid ændres af Schultz med 30 dages varsel.