Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Kundecases

Kundecases   12/13

Mere effektiv sagsbehandling

Esben Birkesholm er vicekasserer i Fødevareforbundet, som organiserer 36.000 medlemmer. Fødevareforbundet har anvendt LovGuide Samvirke i mange år og synes, at samarbejdet med Schultz fungerer upåklageligt

"Det var helt nærliggende at lægge a-kassens egne cirkulærer og forretningsgange online i samme system som de regler, de henviser til," fortæller Esben Birkesholm, vicekasserer i Fødevareforbundet. "Førhen ville brugerne typisk printe de regelbaserede cirkulærer ud og derefter slå lovgivningen op. Nu finder de al information i én arbejdsgang, og det sparer naturligvis tid. Og link går begge veje, så når brugerne søger i lovdokumenterne, finder de også samtidig beskrivelsen af, hvordan man håndterer dem i Fødevareforbundet."

Nu har vi det fulde overblik
"Foreløbig lægger vi informationerne både på intranettet og i portalen, indtil brugerne har vænnet sig til, at det hele er samlet i Schultz. Det er selvfølgelig dobbeltarbejde med hensyn til opdatering, men det er jo kun en overgang. Og så er det en ekstra gevinst, at digitaliseringen tvang os til at gennemgå alle vores dokumenter, så vi nu har det fulde overblik."