Er du en erfaren, ansvarsbevidst og dygtig fullstack udvikler? Brænder du for at udvikle moderne webapplikationer i både backend- og frontend-delen i forretningskritiske applikationer? Kan du coache og støtte mindre erfarne udviklere, samt udvise fagligt lederskab? Og vil du være med til at sikre og bidrage til den teknologiske udvikling og kvalitet i vores løsninger?

Om jobbet

Du bliver en del af vores udviklerteam i afdelingen for IT-udvikling og -teknologi. Vi laver primært webløsninger, som benytter moderne udviklingsplatforme og -værktøjer, primært fra Microsoft-verdenen.

Vi har valgt Scrum og Kanban som udviklingsmetode, og typisk er vores løsninger baseret på Microsoft ASP.NET, client-side javascript biblioteker som React og Microsoft SQL Server, krydret med andre teknologier.

Vores løsninger er forretningskritiske systemer, og derfor er den IT-faglige kvalitet afgørende. Der vil være rig mulighed for at præge afdelingen, gøre en forskel og være med til at levere gode løsninger i agile teams, hvor der lægges vægt på at have det sjovt. Dine kollegaer er på et højt fagligt niveau og sparrer gerne.

Dine arbejdsopgaver

Teamet, du bliver en del af, arbejder på vores løsning ”Schultz Fundament – Fremtidens vidensplatform”.

Du får medansvaret for at bidrage til den teknologiske udvikling og kvalitet i vores løsninger. Du er endvidere med til at analysere, designe og implementere løsninger med brug af den nyeste teknologi.


Som Senior/Lead udvikler forventer vi også, at du sammen med arkitekt og andre senior profiler tager medansvar for at teamet udvikler efter applikationsarkitekturen og forenede kodestandarder, og at du forstår at formidle principper for godt softwaredesign.

Din profil

Du har en relevant IT-faglig uddannelse og har mindst 5 års erfaring. Derudover er følgende karakteristisk for dig:

  • Omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau.
  • Stærk teknisk viden, som du forstår at sætte i spil og dele med andre.
  • Du er en teamplayer, som kan se fordelen i vidensdeling og sparring.
  • Coacher og lytter.
  • Du har gerne erfaring med ASP.NET Web API, C#, MS Service Bus, Entity Framework, SQL Server, Azure, TypeScript, ReactJS og AngularJS.

Vi arbejder agilt, og forventer at du har god erfaring med denne form for samarbejde.

Vi tilbyder

Schultz er en arbejdsplads med en fornuftig work-life balance og en høj medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde. En nylig undersøgelse viser, at Schultz ligger langt over gennemsnittet for danske virksomheder, bl.a. på grund af en meget høj tilfredshed med ledelse, jobindhold og samarbejde med kolleger.

Som medarbejder hos får du:

  • Et job i en innovativ, vidensbaseret virksomhed i stærk udvikling. 
  • Udfordrende og varierende opgaver.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone, hvor vi til tider tager en frisk NERF-gun-kamp eller slapper af over bordfodboldbordet.
  • Vi vil lave fede løsninger til glade kunder, mens vi har det sjovt.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.
  • Central beliggenhed i Spinderiet lige ved Valby Station.

Vi er en arbejdsplads, som beviser, at det kan være sjovt at bygge velfungerende software af høj kvalitet.  

Vores lønpakke er konkurrencedygtig, og den vil matche dine kvalifikationer.

Er du interesseret?

Synes du, at jobbet lyder spændende, så skynd dig at sende en ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Ove Barthold Løvschal på mail obl@schultz.dk eller telefon 40 53 73 46.

Vi behandler ansøgninger i takt med, at de kommer ind og der afholdes samtaler løbende.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lidt om Schultz

Schultz har i alt 150 ansatte, som alle gør en forskel.

Schultz har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Schultz er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.