I Schultz bygger jeg bro

Mit job som data scientist i Schultz er mit første job efter studiet. Jeg kommer med en bred baggrund, som blander både samfundsvidenskab, kommunikation og programmering.

Jeg har flere forskellige hatte. Jeg er med til at afdække datakvalitet og til at designe og udvikle tillægsprodukter til Schultz’ jobcentersystem Fasit med sagsbehandlere som primære kunder. Vi udvikler kunstig intelligens-produkter, der skal lette og kvalificere sagsbehandlingen med overblik, effektmåling og anbefalinger.

En stor del af mit job er at lytte – til kunderne, til forretningsfolkene, til alle, der kender arbejdsgangene ude i den ”virkelige” verden. Når vi arbejder med data, tror mange, at det er nok at hælde enorme datamængder i en algoritme, og så gør den hele arbejdet, men min erfaring er, at der er hårdt brug for både brugere og eksperter i processen. Derfor er mit job at bygge bro mellem statistikken, data og brugeren.

Det er essentielt for mig at forstå data og at forstå, hvordan datadrevne løsninger kan hjælpe rigtige mennesker.

Nina Holm-Jensen, data scientist, Schultz

Vi er en agil virksomhed

Jeg kan godt lide at være i en virksomhed med en lang historie af solid domæneviden og socialt overskud. Vi laver IT-systemer, som faktisk tjener samfundet. Det gør vi i en løs og agil organisatorisk struktur, hvor jeg får en følelse af at være tæt på kunden i processen.

I mit team er missionen at afdække de tilgængelige teknologier og vælge den rigtige. Hvert team vælger sine egne processer og løsninger, så vi lærer meget af hinanden – uden bureaukratiske tovtrækkerier. Det gør det nemt at afprøve og skabe erfaringer med nye, innovative løsninger.

Schultz har i århundreder været omstillingsparat og klar til nye udfordringer. Jeg blev selv ansat i et pilotprojekt, fordi Schultz lugtede guld og tog chancen. Schultz er en virksomhed med overskud. Selvfølgelig har vi travlt og kunne altid bruge flere udviklere, men der er altid luft til at gå på burgerbar eller fredagsbar.

Hvert team vælger sine egne processer og løsninger, så vi lærer meget af hinanden - uden bureaukratiske tovtrækkerier.

Nina Holm-Jensen, data scientist, Schultz

Mød flere af vores medarbejdere

Seniorudvikler
Rasmus Lohals Larsen
Allan Friis Hansen_Schultz
Softwarearkitekt
Allan Friis Hansen
Jesper Seidler_Schultz
Salgsdirektør
Jesper Bo Seidler

Lær os bedre at kende

Job hos Schultz
Hvorfor Schultz?
En arbejdsplads med højt til loftet, en social profil og arbejdsglæde i verdensklasse
Schultz strategisk sigte
Vi er altid på vej
Schultz er en virksomhed i løbende udvikling
Mød direktørerne i Schultz
Mød Schultz' ledelse
Vi tager ansvar for firmaets udvikling