"Det er i den grad tidsbesparende," siger socialrådgiver Christina Grønvaldt om den digitale løsning Schultz Fremmøde, der erstatter pen og papir, når borgere i Ballerup Kommune møder op til tilbudsaktiviteter.

Det kan være en tidskrævende opgave at håndtere borgeres fremmøde og ikke mindst fravær ved aftalte tilbudsaktiviteter - særligt for kommunens tilbudssteder, hvor registrering af borgere mange steder foregår manuelt med kuglepen, afkrydsningslister og efterfølgende indscanning. Registreringen er imidlertid en vigtig opgave, da den har indflydelse på udbetaling af ydelser til borgeren og på kommunens refusion til staten.

Af samme årsag implementerede Ballerup Kommune i 2016 Schultz Fremmøde, som digitaliserer registreringen af borgernes fremmøde ved aftalte aktiviteter og overfører registreringen til jobcentrets sagsbehandlingssystem. Er borgeren ikke mødt op, modtager sagsbehandleren en advis, ligesom journaliseringen sikrer, at sagsbehandleren har al dokumentation samlet i tilfælde af partshøring.

Jeg er superbegejstret for Schultz Fremmøde. Det er nemt tilgængeligt, det er brugervenligt, det er nemt at lære, og det gør det, det skal.

Christina Grønvaldt, underviser, Ballerup Kommune

MERE TID TIL KERNEOPGAVEN

Før Ballerup Kommune fik Schultz Fremmøde, foregik al registrering med pen og papir, fortæller Christina Grønvaldt, der underviser på et tilbud i Ballerup Kommune:

"Tidligere skulle vi udfylde registreringssedlen, scanne den ind og manuelt sende den til jobcentret en gang om måneden - vel at mærke for hver borger."

"Det var ikke alene tidskrævende, det var også tankemæssigt stressende at holde styr på sedlerne fra undervisningen og få dem sendt afsted til tiden. Nu skal jeg kun forholde mig til den enkelte dag: Møder borgeren op? Og er fraværet berettiget?"

"Det er i den grad tidsbesparende."

Fejl minimeres

For sagsbehandlerne i jobcentret er den største fordel ved digitaliseringen af de arbejdsgange, der knytter sig til borgerens fremmøde og fravær, at fejl minimeres. Det fortæller Nina Sørensen, der er udviklingskonsulent i Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune:

"I og med at der ikke er menneskelige hænder, der rører ved registreringerne, fra de er udfyldt, og til de er scannet ind på borgeren, minimerer vi fejl," forklarer hun og uddyber:

"Det er en vigtig arbejdsgang, der skal fungere, fordi den skal sikre, at vi får vurderet alt fravær og handlet på det, der skal handles på."

Schultz Fremmøde understøtter i høj grad vores ønske om at digitalisere så meget som muligt og vores bestræbelser på at minimere fejl

Nina Sørensen, udviklingskonsulent, Center for Arbejdsmarked, Ballerup Kommune

Brugervenligt og nemt tilgængeligt

"Der skal kun ganske få klik til at oprette en placering, og så er borgeren tilknyttet Schultz Fremmøde - og alt relevant information om borgeren kommer automatisk med over fra sagsbehandlingssystemet," fortæller Nina Sørensen.

Samme budskab lyder fra underviser Christina Grønvaldt:

"Der er ikke alt muligt flimmer i layoutet," pointerer hun: "Jeg klikker bare på Schultz Fremmøde, går ned på mit tilbud, og så kommer listen med alle navne på holdet frem."

For Christina Grønvaldt er det også en stor fordel, at det er nemt at hoppe frem og tilbage mellem Schultz Fremmøde og fagsystemet Schultz Fasit ved at klikke på en enkelt knap. 

Det bliver endnu mere enkelt

Næste skridt for Ballerup Kommune er at få en scanner, så borgeren nemt kan scanne sit sundhedskort, når de møder op til en tilbudsaktivitet, i stedet for at blive krydset af i Schultz Fremmøde.

"Det vil afhjælpe endnu en arbejdsgang og være et rigtig godt værktøj på vores tilbud," fortæller Nina Sørensen.

I første omgang skal scanneren bruges til den digitale løsning Schultz Timeseddel, som Ballerup Kommune skal til at tage i brug, og som betyder, at borgere, der fx er i virksomhedspraktik, kan registrere sit timeantal digitalt, hvorefter det godkendes eller afvises og journaliseres i jobcentrets fagsystem.

Relaterede løsninger

Få seneste nyt om projekter, fokusområder og planlagte aktiviteter i Schultz Fasit
Fagsystem til jobcentret
Effektiv beskæftigelsesindsats med fokus på resultater og intelligent jobformidling
Intelligent ledelsessystem til jobcentret
Kunstig intelligens i jobcentret
Intelligente løsninger får ledige hurtigere i arbejde og gør din sagsbehandling lettere
Ledelsesinformation
Ledelsesinformation
Få intuitivt overblik over sammenhænge mellem mål, indsatser, resultater og økonomi i jobcentret
Bjarne Houtved
Salgsdirektør
+45 41 95 47 79