Michael Graatang, direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud og tidligere kommunaldirektør, er tiltrådt i Schultz’ bestyrelse.

Bestyrelsen i Schultz har fået nyt medlem. Det er Michael Graatang, der er direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud, som arbejder for at gøre en positiv forskel for udsatte borgere i Danmark.

Michael Graatang har tidligere været ansat som konsulent i KL, hvor han arbejdede med analyser inden for det sociale område. Han har desuden mere end 20 års ledelseserfaring fra fem forskellige kommuner, bl.a. som kommunaldirektør i både Frederiksværk, Halsnæs og Gentofte Kommune.

Bestyrelsesformand i Schultz, Lars Monrad-Gylling, glæder sig over at have Michael Graatang med ombord:

”Vi er meget glade for at kunne byde Michael Graatang velkommen i bestyrelsen. Med sin stærke profil på socialområdet og solide erfaring på det kommunale område vil Michael føje stærke kompetencer til bestyrelsen,” udtaler Lars Monrad-Gylling.

Michael Graatang

"Velfærdssamfundet kræver hele tiden nye løsninger, og det skal Schultz være garant for,” siger Michael Graatang, der er indtrådt i Schultz' bestyrelse.

Fra Michael Graatangs side er der også store forventninger til samarbejdet:

”Jeg glæder mig til arbejdet i Schultz’ bestyrelse. Jeg kender Schultz som en yderst kompetent sparringspartner for kommunerne. Kombinationen af faglighed og forståelse for digitalisering skaber en unik mulighed for Schultz i forhold til den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Velfærdssamfundet kræver hele tiden nye løsninger, og det skal Schultz være garant for,” lyder det fra Michael Graatang. 

Michael Graatang erstatter Erik Fabrin, der har siddet i Schultz’ bestyrelse siden 2014, men nu har valgt at gå på pension.

Læs flere nyheder

Schultz Kommunekoncept 2.0: De første kommuner er i drift
Årtiers faglig domæneviden, ny teknologi og brugergrænseflade og ikke mindst et helt særligt samarbejde med brugerne har båret frugt
15. september 2021
Simon Svarrer formandskab
Schultz vokser igen og forbedrer sit resultatet med 20%
J.H. Schultz Information A/S har netop aflagt regnskab for finansåret 2020
27. maj 2021
Schultz deltager i kommissionsmøde om nye veje til at øge beskæftigelsen
Fem bud på, hvordan digitalisering kan bruges som løftestang for beskæftigelsesindsatsen
23. marts 2021