”Schultz føles som en stor familie, stemningen er altid god, og der er højt til loftet og en fællesskabsfølelse.” Sådan beskriver en medarbejder Schultz som arbejdsplads i den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Endnu en gang ligger Schultz langt over gennemsnittet for danske arbejdspladser, når det kommer til arbejdsglæde.

Resultatet kommer fra den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som konsulenthuset Ennova har gennemført blandt de mere end 160 medarbejdere. Og hos dem står det klart: Schultz er top-in-class og ligger markant over eksterne benchmark.

”Det meget flotte resultat kan ikke tilskrives enten overordnet ledelse, nærmeste leder eller medarbejderne – alle i Schultz har en stor aktie i det,” skriver Ennova i evalueringen af undersøgelsen.

Det er fjerde år i træk, at Schultz er gladere end gennemsnittet. Mens landsgennemsnittet ligger på 72 point med en middel arbejdsglæde, opnår Schultz en score på 81 point.

Schultz er en livsstil

Arbejdsglæden blandt medarbejderne er ikke til at tage fejl af. Hverken i tallene eller de uddybende kommentarer, som medarbejderne havde mulighed for at tilføje anonymt. Her fremgår det, at især samarbejdet mellem kollegaerne er med til at skabe arbejdsglæde:

”Alle de fantastiske kollegaer – det er arbejdsglæde!” kommenterer en medarbejder, mens en anden fremhæver kulturen på arbejdspladsen: ”Hele huset emmer af arbejdsglæde, positivitet og god energi.”

Også fest og fejringer går igen i kommentarerne fra medarbejderne. ”Schultz’ fejringer er formidable og noget af det bedste,” udtrykker en medarbejder.

Jeg har aldrig været på en mere positiv smittende arbejdsplads. Hele huset emmer af arbejdsglæde, positivitet og god energi.

Medarbejder i Schultz

Ennova fremhæver desuden, at der er en stærk loyalitet, hvor næsten halvdelen af medarbejderne karakteriseres som ildsjæle. Dette kommer også til udtryk i kommentarerne fra medarbejderne:

”Jeg er stolt af at arbejde hos Schultz, og jeg er stolt af vores produkter,” skriver en medarbejder, mens en anden udtrykker: ”Schultz er mere end en arbejdsplads – det er en livsstil.”

Arbejdsglæde har høj prioritet

I undersøgelsen fremhæver medarbejderne bl.a. udfordrende arbejdsopgaver, fokus på individuel udvikling og læring, værdifuldt jobindhold og en klar retning fra ledelsen som afgørende for deres arbejdsglæde. Særligt nærmeste leder fortjener en stor del af æren, konkluderer Ennova.

”Medarbejdertrivsel er en hjørnesten i vores strategi,” forklarer adm. direktør i Schultz Simon Svarrer med reference til de mange tiltag, Schultz iværksætter for at sikre, at medarbejderne har indflydelse på deres dagligdag, at deres kompetencer udnyttes på bedste vis, og at det er sjovt at gå på arbejde.

”Vores medarbejderes trivsel er helt afgørende for vores formåen. Er det sjovt, lærerigt og meningsfuldt at gå på arbejde, så smitter det ikke alene af på fællesskabet og evnen til at tiltrække dygtige medarbejdere. Det er også det, der gør, at vi i sidste ende leverer løsninger og projekter på et højt niveau – til tiden og til aftalt økonomi.”

Mød vores medarbejdere

Rasmus Lohals Larsen, seniorudvikler i Schultz
Seniorudvikler
Rasmus Lohals Larsen
Iben Thagaard, fagspecialist på beskæftigelsesområdet
Fagspecialist
Iben Thagaard
Allan Friis Hansen_Schultz
Softwarearkitekt
Allan Friis Hansen