Simon Svarrer, CEO for Schultz, er med sine mere end 20 års erfaring indenfor IT til den offentlige sektor, netop blevet valgt som ny formand for IT-Branchens udvalg for offentlig digitalisering.

Simon Svarrer har været en del af IT-Branchens udvalg for offentlig digitalisering i flere år, men vil nu påtage sig et større ansvar for udvalget, som formand. Simon vil tage over fra tidligere formand, Lars Andersen, der til dagligt arbejder som VP hos NNIT og har været formand for udvalget de seneste 3 år.

Simon Svarrer, Adm. direktør

"Vi skal kæmpe for, at den offentlige digitalisering skal være medskaber af øget velfærd og en mere effektiv offentlig sektor."

Simons ambitioner med udvalget

Simons primære opgave som formand for udvalget for offentlig digitalisering, vil være at sikre fremdrift i udvalgets arbejde, og i samarbejde med sekretariatet, at eksekvere og definere udvalgets mærkesager.

”Jeg er rigtig glad for valget, og vil med mit formandskab for udvalget først og fremmest fokusere på at skabe resultater. Det gælder både for den offentlige sektor, som for branchen i sin helhed. Jeg håber, I vil opleve et formandskab, der er tydelig i forhold til retning, plan og opfølgning og som gør sig fortjent til branchens samlede opbakning,” udtaler Simon Svarrer.

 

Læs mere om udvalgets arbejdsområder og hvilke tre konkrete initiativer udvalget vil fokusere på at komme i mål med i 2019.