Dette er en artikel fra Schultz' faglige magasin og portal Schultz Essens. Artiklen er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Schultz Essens i 14 dageSå kan du læse mange flere.

KL´s jobCAMP 2018 bar præg af den nye politiske aftale om regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Kommunerne hilser det velkommen, men mange er i tvivl om, hvordan man fremover måler på de mest relevante resultater og bedst motiverer og opkvalificerer ledige til job. Lokale politiske strategier kan være et af svarene.

Tekst: Annette Haugaard

Der er morgenvirvar i Aalborg Kongres og Kultur Center som i lufthavnen på en travl rejsedag, da godt 1100 deltagere på kort tid tjekker ind til KL´s jobCAMP den 8. november 2018.

"Har du set dem fra Faaborg-Midtfyn Kommune?" spørger en kvinde nogle forbipasserende.

Forventningerne er store til gensynet med kommunale politikere og embeds­­folk fra hele landet ved det, nogen kalder den årlige fætter-kusine-fest på beskæf­tigelses­området. Her lytter man til oplæg om politik og inspiration til at hjælpe flere i job, men det uformelle netværk og erfarings­udveksling i pauserne er lige så vigtigt, så inden åbningen fra hovedscenen er der kamp om pladserne i kongressalen. Nogle har hjemmefra printet skilte i farver med navn og logo på deres kommune for at markere bordet, hvor de samles, mens andre spontant kopierer idéen og skriver med sort tusch på tilfældige papirer.

"Det er lidt ligesom at rende rundt ved poolen og lægge håndklæder på stolene for at få en god plads i solen,” griner en kvinde fra Kolding Kommune, da hun skaffer sine kolleger et fælles bord. ”Så må vi håbe, det bliver en god ferie!"

Enighed om regelforenkling

Destinationen for årets jobCAMP-konference er samlet under overskriften ’Fremtidens arbejdskraft’ og tager bl.a. afsæt i, at et flertal i Folketinget i august 2018 indgik en politisk aftale om at forenkle reglerne på beskæf­tigel­­sesområdet.

"Det er tiltrængt, for en jungle af regler har i årevis spændt ben for en god indsats," lyder det i åbningstalen fra Thomas Kastrup-Larsen, der både er borgmester i Aalborg Kommune og formand for KL´s Arbejds­markeds- og Borgerserviceudvalg.

"Nu får vi større frihed og mere ansvar, og vi skal turde droppe plejer og realisere en ny indsats, som kommer borgere og virksomheder til gavn. Jeg har tiltro til, at vi kan løfte opgaven, men jeg vil også sige til ministeren, at du skal følge aftalen helt til dørs. Intentionen om større frihed kræver for­enkling af alle regler i praksis – også dem i bekendtgørelser og regi­stre­rings­­­krav til jobcentrene."

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er enig.

"Vores politik skal måles på, at vi undlader ny lovgivning, når noget går galt. Det er succesparameteret. Derfor er det afgørende for os, at de to store regeringsbærende partier står på mål for aftalen, for hvis der kommer et regeringsskifte, skal det ikke føre til stop-and-go-politik med en helt ny kurs og nye regler," siger Troels Lund Poulsen.

Oppositionens beskæftigelsesordfører ser det på samme måde.

"Det smukkeste ved, at vi har en bred politisk aftale er, at selvom vi får en ny regering, vil vi stadig det samme. Vi har erkendt, at hvis vi virkelig vil have flere i arbejde og beskæftigelsessystemet til at virke, skal der færre regler til. Det gennemfører vi med garanti efter et valg, og får vi magten, laver vi måske endda endnu færre regler," siger Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.

Kritik af sammenligningsmodel

Enigheden blandt debattørerne på scenen hører dog op, da talen falder på den del af aftalen, der indebærer en ny bench­marking-model. Den skal synliggøre hvilke kommuner, der er bedst til at få folk i uddannelse og beskæftigelse, men flere kritiserer, at listen ikke omfatter mennesker i ressourceforløb, fleksjob og på førtidspension. En menings­måling i salen bekræfter kritikken, da et flertal af deltagerne med grønne sedler viser, at de er enige i, at ministerens benchmarking bør ændres.

"Det er rigtigt at skifte fra at måle os på proceskrav til at se på, hvilke resultater vi leverer, men jeg ville ønske, at man ikke kun kigger på dagpengemodtagere og folk på sygedagpenge. Vi kunne tænke os, at man måler alle på offentlig forsørgelse, for nogle kommuner er mere villige til at give førtidspension, mens andre holder folk i kontanthjælps­systemet. Det vil være relevant at forfine, hvad man bliver målt på," siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL´s Arbejds­markeds- og Borgerserviceudvalg, og høster klapsalver fra salen.

Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, er enig.

"Det er tosset, at man skaber et system, der giver incitament til at flytte folk rundt mellem ydelsesgrupperne. Vi skal tror på, at vi også får kontant­hjælps­­modtagere i arbejde, selvom det vil tage mange år," siger hun.

Beskæftigelsesministeren ser anderledes på sammenligningsmodellens fokus.

"Jeg er helt med på den kritik, I har af, at førtidspension ikke er omfattet af benchmarking, men det er ikke en fejl. Det er en politisk prioritering, fordi gruppen ikke står på spring til at komme ind på arbejds­markedet. Bench­marking skal ikke udstille kommuner men give mere transparens, og jeg er nødt til at sige, at hvis kommuner gennem flere år ikke leverer de nødven­dige resultater, kan man blive sat under admini­stra­tion, selvom jeg ikke håber, at vi kommer i den situation," siger Troels Lund Poulsen.

Sen afklaring af langtidsledige

Beskæftigelsesministeren fremhæver, at projektet ’Flere Skal Med’ har hjulpet til at rydde op på et af de områder, han kalder "et relativt bureau­kratisk system". Med SATS-puljemidler har 88 kommuner siden 2017 fået økonomi til at afklare om borgere på kontanthjælp i mere end fem år får den rette hjælp. Ifølge Troels Lund Poulsen er næsten alle i gruppen nu afklaret, og 55 % kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet, mens hver tredje i stedet for kontanthjælp bør have fleksjob, ressource­forløb eller førtidspension.

"Kommunerne burde have gjort det noget før, når det viser sig, at man pludselig kan, fordi der kommer ekstra penge," kommenterer Social­demokratiets beskæftigelsesordfører i Folketinget, Leif Lahn Jensen, og beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune og Aalborgs borgmester erkender, at kommunerne har været langsomme.

"Vi har været under voldsomt pres af førtidspensions­reformen og andre ting, så vi har nok ikke helt haft fokus nok på det," siger Thomas Kastrup-Larsen, og Cecilia Lonning-Skovgaard fra hovedstaden er enig.

"Vi havde tidligere store sagsbunker med udsatte borgere, der hang fast i kontanthjælpssystemet og i stedet skulle være kørt over i fleksjob eller pension, fordi de har andre problemer end manglende beskæftigelse. Med projektet har vi kunnet ansætte flere sagsbehandlere, der kun arbejder med denne gruppe, og det har givet fokus og arbejdsro. Det er et langt, sejt træk, og ja, vi skulle nok have fået øjnene op for det noget før, men nu er vi altså i gang," siger hun.

Hvordan får vi alle med?

Forudsætningerne for at skabe bedre beskæftigelse er ifølge Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til stede, men bl.a. manglende kvalifikationer spænder ben.

"Beskæftigelsen sætter rekord hver eneste måned, og det skyldes både høje konjunkturer og den kommunale indsats. Alligevel kommer opsvinget ikke alle til gode. Vi henter udenlandsk arbejdskraft, fordi ledige mangler kompetencer, så selvom beskæftigelses­systemet ikke skal være et uddannelsessystem, må vi overveje, hvordan vi opkvalificerer flere," siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Endnu en afstemning i kongressalen med grønne og røde sedler viser, at hovedparten af deltagerne på jobCAMP18 er enige i, at der er plads til en forbedret opkvalificering af ledige. Men det er svært i praksis, lyder erfaringerne.

"Mange faglærte og ufaglærte var trætte af skolegang allerede i 1. klasse, så vi er nødt til at give en økonomisk gevinst på for eksempel 110 % dagpenge, imens de er i uddannelse eller højere voksen­lærlingeløn," foreslår Social­demokratiets beskæftigelsesordfører på Christiansborg, Leif Lahn Jensen. Københavns beskæftigelsesborgmester mener ikke, det er nok.

"Vi har startet utallige specialiserede uddannelsesforløb, men det er utrolig svært, og vi får ikke brugt kompetencemidlerne. Man skal hellere have folk ud i virksomhederne og måske tage dem ud en dag om ugen. Vi har fokus på at investere i udsatte borgere og oprette småjobs, så jeg ser frem til at slippe af med proceskravene, hvor vi i dag holder samtaler for systemets skyld. Jeg håber også, at vi får nye IT-systemer, så vi fremstår mindre besværlige for virksomhederne," siger hun.

Beskæftigelsesministeren efterlyser også nytænkning og nævner, at der få dage før KL’s jobCAMP er bevilget 81,6 millioner kroner fra SATS-puljen til at fortsætte arbejdet med projektet "Flere Skal Med II".

"Vi skal have flere langtidsledige i arbejde, og få timers ordinær beskæf­tigelse kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte. Jeg er enig i, at vi har en restgruppe, hvor vi må gøre noget nyt, og at vi ved fra undersøgelser, at dem, der trænger mest til efteruddannelse, er dem, der har mindst lyst," siger Troels Lund Poulsen.


Politiske værdier afgør indsatsen

Tydelige lokale visioner på beskæftigelsesområdet er det, kommunerne kan satse på i kølvandet på færre regler, lyder det fra Lene Holm Petersen, der forsker i ledelse og er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Der er plads til at sætte et stort kommunalt fingeraftryk på det værdi­mæssige plan, for beskæftigelsesområdet er ikke blot regler, men også en strategisk balance mellem, hvad der har værdi for borgerne og for samfundet," siger hun og nævner, at strategien skal tage højde for tre spørgsmål: Hvilke beskæftigelses­værdier vil man skabe lokalt? Hvordan skaber man opbakning og legitimitet til det i lokalområdet? Og hvordan mobiliserer man i praksis medarbejderne på rådhuset, så de kobler den ønskede politik med den førte administration?

"Beskæftigelsesværdierne må forholde sig til, i hvor høj grad man eksempelvis vil skabe velstand, social sammen­hængskraft eller give folk tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal afgøre, hvor meget man vil investere i at få folk i arbejde ti timer om ugen, afhænger det jo af, om værdien måles i form af økonomisk overskud eller at undgå stigmatisering. Det er et politisk ansvar, " siger Lene Holm Petersen og understreger, at kommunen som offentlig myndighed har monopol på magt, og den derfor skal forvaltes anstændigt og rimeligt set med borgernes øjne.

"Man må have en nuanceret forståelse for, hvem borgeren er, for det er både den enkelte i systemet og de øvrige skatteborgere. Selvom Dovne Robert var glad for at få overførselsindkomst, følte andre sig trådt på, og det giver næppe bred borgertilfredshed. Det er også værdier som fair behand­ling, lighed, værdighed og imødekommenhed, der skaber legitimitet."

Det har præget beskæftigelsesområdet, at man er gået fra at skulle være rask for at gå på arbejde, til at man bliver rask af at gå på arbejde. Der ligger et kæmpe arbejde i at skabe fælles værdier og loyalitet for, hvordan man koordinerer indsatsen, undgår kassetænkning og afklarer, om det eksempelvis er en offentlig opgave, at nogen tager telefonen, når en ung bliver mødt med krav på arbejdsmarkedet, de ikke kan opfylde.

Lene Holm Petersen, professor på Institut for Statskundskab, Kbh. Universitet

Rift om opmærksomheden

"Skal du ikke have mad?" bliver en af deltagerne spurgt foran hoveddøren til Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor flere midt på dagen trækker frisk luft, tjekker mails og svarer på formiddagens telefonbeskeder. Spørgsmålet handler ikke kun om omsorg for andres frokost, men også om at sikre sig taletid med vigtige nøglepersoner i pauserne. For der er rift om opmærk­som­­heden.

I kælderen under kongres­salen er et messeområde med 33 udbydere på beskæftigelses­området, der bl.a. byder på IT-systemer og afklaringsforløb for specifikke målgrupper. Bordene er fyldt med bolsjer, foldere og merchandise, der skal erindre om afsenderne, når de kommunale politikere og embedsfolk igen er tilbage i deres hverdag.

Andre har travlt med at finde de rette personer, der er annonceret som oplægsholdere ved eftermiddagens inspirationsgallerier, hvor forskel­lige kommuner præsenterer erfaringer med konkrete beskæftigelses­projekter for udsatte borgere, unge og nyuddannede. De mest erfarne deltagere på jobCAMP’en ved, at gallerierne bliver afviklet i højt tempo med en klokke, der efter få minutter indikerer, at deltagerne skal tage plads foran en ny stand og lytte, så der er begrænset tid til at stille opfølgende spørgs­mål og udveksle visitkort.

Da rullekufferterne fredag middag triller mod parkeringspladserne eller taxier til lufthavnen og banegården, er det kommunale beskæftigelses-Danmark lastet med indtryk og kontakter fra årets rejse mod "Fremtidens arbejdskraft".