Omkring 100 mennesker er bænket i auditoriet på Københavns Professionshøjskole for at høre om fremtidens beskæftigelsesindsats på en konference arrangeret af konsulenthuset Mploy og professionshøjskolen selv. Denne afdeling af det efterhånden kolossale campus har til huse i Sigurdsgade i et blandet byområde på Nørrebro med en lidt rå og upoleret karakter. Vi er i en ny bygning, der samtidig er en ombygning af det eksisterende uddannelses- og læringsmiljø, og som skal styrke professionshøjskolens campuskarakter og samspil med byen.

Scenen er sat, og kombinationen af en ny bygning og ombygning stemmer glimrende overens med fremtidens beskæftigelsesindsats. For selv om vi hele tiden hører, at beskæftigelsespolitikken er under konstant forandring, og vi står med regelforenklingen for døren, svinger pendulet også tilbage mod tidligere tiders fokus på den helhedsorienterede indsats. Og som Nørrebro er hverdagen for borgere og sagsbehandlere i jobcentrene bestemt også både rå og upoleret til tider.

Rå og upoleret vil nogen måske også sige om vores nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen. Ministeren, der er født og opvokset et stenkast fra Københavns Lufthavn på Amager og med egne ord er søn af en kuffertslæber og en rengøringsassistent, er den første, der får taletid.

Det drømmer beskæftigelsesministeren om

Som både mønsterbryder og ægte socialdemokrat vil Peter Hummelgaard Thomsen gerne have alle med, da han skal give sit og regeringens bud på beskæftigelsesindsatsen og udfordringerne i den nye forenklingsreform. Han og Socialdemokratiet har en drøm om fuld beskæftigelse.

Når vi hører i medierne, at vi er nødt til at hente arbejdskraft i udlandet, fordi mange borgere på kontanthjælp reelt ikke står til rådighed, ønsker ministeren ikke at negligere budskaberne, men insisterer på at tage tingene i den rigtige rækkefølge. For de allerfleste ledige medborgere har et brændende ønske om at arbejde og være med i fællesskabet, og det faktum bliver ofte glemt i debatten, understreger han.

Ministeren, der også er fodboldmenneske og Brøndby-fan er med på, at borgerne på reserveholdet ikke alle er lige kampklar, men de drømmer til gengæld alle om at blive udvalgt. Og alle kan noget. Derfor er jeres indsats så afgørende for, at de bliver kampklar, insisterer Peter Hummelgaard Thomsen, mens han kigger flere af os i øjnene.

Det handler ikke kun om at have noget at leve af, men om at have noget at leve for, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen.

Millioner til opkvalificering

"Det handler ikke kun om at have noget at leve af, men om at have noget at leve for."

Med disse ord ønsker Peter Hummelgaard Thomsen at vende tilbage til kernen i tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens aktive arbejdsmarkedspolitik i 90'erne. Mistillid skal vendes til tillid til borgerne. Arbejdsudbuddet skal ikke bare øges for at få ydelserne ned, men fordi vi får et bedre liv, hvis vi er i beskæftigelse – uanset hvilke parametre, vi måler på.

Selv om det går godt med ledigheden i dagens Danmark, er udfordringerne dog også til at få øje på, når vi netop gerne vil have alle med. Beskæftigelsesministeren sætter nu fokus på opkvalificering. I disse døgn bliver der nemlig forhandlet om et såkaldt lille skridt på 100 millioner, som er en del af en større opkvalificeringsreform.

"Min drøm er at forsøge at samtænke alle de mange penge, som er til rådighed i dag inden for opkvalificering og videreuddannelse," afslører han.

Sammen med opkvalificeringen og regelforenklingen om få måneder får kommunerne friere rammer til at tilpasse og forbedre indsatsen til borgerne. Når det er sagt, ved ministeren godt, at netop den særlige, håndholdte indsats er svær at få ind i et regneark, så en af udfordringerne er at opbygge et bedre evidensgrundlag.

Det hele skal ikke handle om jobcentre. Også a-kasserne får en hilsen med på vejen. For Peter Hummelgaard Thomsen har store forventninger til de a-kasser, vi altid får at vide, kan så meget. Det får I en unik chance for at bevise nu, slutter ministeren alvorligt.

Beskæftigelsesministerens budskaber er formentlig sød musik i manges ører. Ingen på beskæftigelsesområdet tør være jubeloptimister – men takterne er gode.

Den 1. januar 2020 tager ni a-kasser hul på et fireårigt forsøg, som ændrer på den ansvarsfordeling, a-kasser og jobcentre har i deres fælles indsats for at få forsikrede ledige i job igen.

Hvad er det, a-kasserne kan?

Efter rektor Stefan Hermann har lavet et kort interview med beskæftigelsesministeren, indtager Eva Obdrup podiet. Hun er forretningsfører i 3F og skal fortælle, hvordan a-kassen forbereder sig på den nye rolle i beskæftigelsesindsatsen. Den 1. januar 2020 tager ni a-kasser – heriblandt 3F – hul på et fireårigt forsøg, som ændrer på den ansvarsfordeling, a-kasser og jobcentre har i deres fælles indsats for at få forsikrede ledige i job igen.

Forsøget går helt kort ud på, at a-kasserne overtager en del af jobcentrenes ansvar for at få ledige i job. I de første tre måneder af medlemmets ledighedsperiode er det alene a-kasserne, der har ansvaret for, at medlemmet får et job.

Og den udfordring tager Eva Obdrup gerne op. Men selv om det er en ny rolle, understreger hun adskillige gange, at de egentlig ikke skal til at opfinde den dybe tallerken, men gøre mere af det, som de gør godt i forvejen.

Og hvad er så det, som a-kasserne vil gøre mere af? Det er bl.a. at sætte ekstra tryk på deres samarbejde med tillidsrepræsentanterne i virksomhederne, så de altid henvender sig, når de mangler en kollega. Det er, at der er en uddannelseskonsulent i alle regioner, der arbejder målrettet med at lære medlemmer med behov at læse og stave bedre. Det er at videreudvikle deres succes med FVU og glimrende samarbejde med AOF og VUC. Opkvalificeringen er fortsat i fokus, så deres medlemmer kan det grundlæggende.

Opsigelsesperioden skal udnyttes

A-kassen er særdeles opmærksom på at udnytte opsigelsesperioden, perioden før 1. ledighedsdag. For vi kan noget her, pointerer forretningsføreren, og henviser til, at flere ting kan sættes i værk, inden medlemmet rent faktisk bliver ledig. Fx er der kompetencefonde, dage til opkvalificering og timer til vejledning og afklaring, så medlemmet kender sine muligheder, og en indsats kan planlægges, inden ledigheden træder i kraft. Vores medlemmer skal vide, at den dag, de bliver opsagt, skal de gøre noget, og det er selvfølgelig vores ansvar, at de er klar over det, understreger Eva Obdrup.

Det er et krav i a-kasseforsøget, at a-kassen skal kunne understøtte profilafklaringen digitalt. I 3F har de derfor valgt at udvikle deres eget profil- og screeningsværktøj, som er baseret på viden og data om deres medlemmer. A-kassen er i tæt dialog med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om udvikling af værktøjet. Dialogen er dog fortsat afgørende – værktøjet kan ikke stå alene, slår hun klogt fast.

Ligeså klogt slår Eva Obdrup fast, at a-kasserne og jobcentrene ikke kan undvære hinanden.

Vi kan ikke undvære hinanden

Ligeså klogt slår Eva Obdrup fast, at a-kasserne og jobcentrene ikke kan undvære hinanden. Fordi der er centrale samarbejdsflader i forbindelse med kontaktforløbet. Det er nødvendigt med en tæt dialog om medlemmer, der har brug for en fremrykket indsats og om medlemmer, der er sygemeldt i kortere eller længere perioder.

Også fællessamtalen efter tre måneders ledighed er central, hvor a-kasse og jobcenter i fællesskab skal sikre den nødvendige udveksling af viden og drøfte den fremadrettede indsats. I det hele taget har a-kasser og jobcentre en klar fælles interesse i, at kontaktforsøget bliver en succes. Forretningsføreren er ikke bleg for at sige, at det også handler om cool cash – en faldende ledighed og en stigende beskæftigelse vil kunne aflæses direkte på den kommunale bundlinje.

Det kan en ny organisering

Beskæftigelseschef fra Aarhus Kommune alias Vibeke Jensen kunne ikke være mere enig i, at samarbejde er afgørende for succes. I Aarhus er de gået all in med en forvaltning og en fælles ledelse – og seks nye driftsområder. Den nye organisering skal gerne skabe en stærkere organisatorisk og faglig sammenhæng, der skal være med til at løfte behovene i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Sammen er vi stærke, har hun kaldt sit oplæg og lægger med sine mere end 25 år i beskæftigelsesverdenen heller ikke skjul på, at hun er rundet og præget af en tid, hvor det gælder om at stå sammen. Derfor er Vibeke Jensen også begejstret for beskæftigelsesministerens fokus på fællesskab. Hendes klare mission er at få de forskellige fagprofessioner til at arbejde bedre sammen – netop i fællesskab - fordi der er nogen, der ikke profiterer nok af den fagprofessionelle indsats i siloer.

For at understrege sit budskab afslører Vibeke Jensen, at de har kortlagt op til 26 touchpoints for bare en enkelt ung i kommunen.

Den helhedsorienterede indsats er ikke forgæves

Beskæftigelsesbossen har været i gamet i mange år. Og pendulet svinger, som hun siger. Selv om den kommer i en ny udgave, skal vi nu tilbage til den mere helhedsorienterede indsats. Og det er meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret, det er ikke forgæves, lover hun, og vi tror på den erfarne kvinde, når hun siger, at hun har mange eksempler på, at det gør en forskel, når vi holder hånden både over og under borgeren. For at understrege sit budskab afslører Vibeke Jensen, at de har kortlagt op til 26 touchpoints for bare en enkelt ung i kommunen. Det må vi kunne gøre bedre, erklærer hun.

Vibeke Jensen hiver ungeområdet frem som eksempel med fælles økonomistyring i Aarhus. Det vigtige er, at der godt nok er flere faggrupper, men de har samme ledelse. Det betyder også, at man ikke kan sende sin sag videre til en anden, og fordelen er, at det tvinger dem til at arbejde samstemt med andre fagligheder.

Fasthold perspektivet ud af systemet

Aarhus har en klar virksomhedsstrategi og dyrker i den forbindelse virksomhedskonsulenten som profession. De skal kende livet i virksomhederne, de skal vide, hvad der rør sig, og de skal kende efterspørgslen, så enhver jobåbning kan udnyttes til den unge.

Det stærke fokus på virksomhedssamarbejdet har også betydet, at aktivering stort set er blevet afviklet. Og Vibeke Jensen er helt klar i spyttet her. De ledige borgere skal ikke spejle sig i andre ledige, for det fører ikke til job. De skal se sig selv i mennesker, der er i job. Det vigtigste er altid at fastholde perspektivet ud af systemet, hævder hun.

Beskæftigelseschefen påstår til gengæld ikke, at noget af det er nemt. Tværtimod. Men hun lægger heller ikke skjul på, at hun er optaget af tal og kan til sin fornøjelse vise os, at både virksomhedsstrategi og det at sætte sin faglighed i spil sammen med andre tilsyneladende giver resultater – Aarhus "ligger i den billige ende", de overpræsterer rent faktisk, kan vi se på den graf, Vibeke Jensen stolt hiver frem.

Således slutter vi i solidaritetens og fællesskabets tegn – sammen er vi stærke.

Momentum

Sidste mand på scenen er en af de tunge drenge i fagbevægelsen Ejnar K. Holst, der i mange år har båret titlen som næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). På papiret skulle han egentlig tale om de fremtidige behov på arbejdsmarkedet, men han benytter i højere grad lejligheden til at italesætte det, der for ham er en treenighed: arbejdsmarkedspolitikken, arbejdsløshedsunderstøttelse (sikkerhedsnettet) og den flexicurity, vi på tværs af partier, er så stolte af i Danmark.

For i vores land er det nemt at hyre og fyre. Sådan skal det være, for det gør det nemt at flytte sig, og vi har kun ansat dem, som vi skal bruge, mener næstformanden. Men der er især en ting, der virkelig tæller for FH, og det er, at man har et arbejde under ordentlige forhold. Og her taler vi altså om varig beskæftigelse og ikke om sæsonbetonet arbejde som at sætte fødder på juletræerne lige om lidt, advarer Ejnar K. Holst. Derfor skal vi bevare flexicurity-modellen, men security-systemet skal følge med. Det skal give mening at forsikre sig, så en hver ikke hytter sit eget skind.

Således slutter vi i solidaritetens og fællesskabets tegn – sammen er vi stærke. Så ja, beskæftigelsespolitikken er under konstant forandring. Men der er også en søgen tilbage mod fokus på det hele menneske, og at arbejde handler om at blive en del af et fællesskab.

Partner i Mploy Niels Kristoffersen, der har ledt os igennem konferencen fra start til slut, ser glad og tilfreds ud, da han takker af. Det har han også god grund til. For stemningen er god. Trods klare udfordringer fornemmer man momentum i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Måske er du også interesseret i

I kølvandet på færre regler
Reportage fra jobCAMP i Ålborg 8. november 2018
Reportage: Kulturkamp, koblingskompetencer og klassiske dyder
Reportage fra dag 1 på Socialretlig Konference 2019
Reportage: Tillid, tilsyn og taskforce
Reportage fra dag 2 på Socialretlig Konference 2019