I samarbejde med 17 engagerede kommuner er vi ved at udvikle en effektiv løsning, der skal erstatte STARs Jobcenter Planner til selvbooking af møder, når den eksisterende løsning udfases med udgangen af 2020.

Schultz Booking forventes at være driftsklar sommeren 2020, så landets jobcentre kan tage løsningen i brug i god tid, inden Jobcenter Planner udfases.

Udvikles i tæt samarbejde med 17 kommuner

I alt har 17 kommuner deltaget i foranalysen af Schultz Booking for at sikre, at løsningen står mål med kommunernes behov.

På baggrund af foranalysen har vi udarbejdet en løsningsbeskrivelse, som er opdelt i fire versioner.

Det er vores forventning, at:

  • Version 1 lanceres sommeren 2020
  • Version 2 lanceres ultimo 2020
  • Version 3 og 4 lanceres 2021

Schultz Booking kan bruges til både Schultz Fasit og KMD Momentum

Vi ønsker at udvikle en effektiv løsning til samtlige jobcentre i Danmark. Schultz Booking vil derfor kunne bruges til både Schultz Fasit og KMD Momentum.

Vi forventer, at vi på længere sigt kan tilbyde spændende integrationsmuligheder, der bringer Schultz Booking tættere sammen med de øvrige moduler i Fasit-familien og dermed bidrager til en mere intelligent og effektiv beskæftigelsesindsats.

Over halvdelen af landets jobcentre bruger vores fagsystem

Vi har gennem mange år arbejdet målrettet med at skabe en jobcenterløsning, som kan bidrage til en intelligent og effektiv beskæftigelsesindsats. Mere end halvdelen af landets kommuner bruger Schultz Fasit som fagsystem i jobcentret - små som store og dem midt i mellem.

I et tæt samarbejde udvikler vi løbende Schultz Fasit, så vi sikrer, at fagsystemet altid understøtter vores kunders behov og skaber værdi. Det gør Schultz Fasit til en levende jobcenterløsning, der konstant videreudvikles, og som til enhver tid understøtter og optimerer jobcentrenes arbejdsgange.

Bjarne Houtved
Salgsdirektør
+45 41 95 47 79