Stenbroens Jurister fremhæver effektivisering af arbejdsgange, demokratisering af juraen og ikke mindst fleksibilitet og mobilitet, når de taler om Schultz Legal Research.

Området mellem Istedgade, Hovedbanegården og Halmtorvet kaldes den gyldne trekant, og lige midt i dén finder vi Stenbroens Juristers retshjælpsklinik.

Her bliver man mødt af en samling af ildsjæle, der yder retshjælp til hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte.

Bag den åbne dør – men også på gaden - er der hektisk aktivitet. Der er altid noget at se til, for behovet for retshjælp i de udsatte borgergrupper er desværre nogenlunde konstant. Stenbroens Jurister har flere hundrede sager hver måned. Mange kan klares med mundtlig rådgivning, mens andre kræver egentlig partsrepræsentation.

Hvor som helst, når som helst
I august fik Stenbroens Jurister adgang til Schultz Legal Research; et nyt værktøj til juridisk informationssøgning. Juristerne Filip Soos og Maja Løvbjerg Hansen beskriver, at en af de helt store fordele ved produktet netop er, at de kan bruge det hvor som helst:

”Vi har ofte brug for at kunne give konkret rådgivning på stedet, da dem vi møder på gaden, sjældent har en mobiltelefon eller en adresse. Der er kort sagt ikke en opfølgningsmulighed. Derfor er det afgørende, at vi kan finde den information, vi har brug for hurtigt og effektivt. Folk på gaden ser ikke nødvendigvis sig selv som værende bærere af rettigheder, så det er os, der skal bære de rettigheder ud til dem.”

Et ansvar for at tidsoptimere
Maja peger på Schultz Legal Research som et af de værktøjer, der gør deres arbejde mere effektivt og hjælper dem med at tidsoptimere:

”Vi får midler fra private donorer og fra Staten, og derfor har vi et ansvar for at arbejde bedst muligt tidsbesparende. Vi skal nå at betjene flest muligt på gaden, for dem vi ikke kan nå at betjene, er der jo ikke nogen til. Det giver os et ansvar for at tidsoptimere hele tiden og der er SLR et af værktøjerne. Vi har for travlt til at være ineffektive.”

Vi har et ansvar for at tidsoptimere hele tiden, og der er dét her et af værktøjerne. Vi har for travlt til at være ineffektive.

Maja Løvbjerg Hansen, jurist, Stenbroens Jurister

Der er et stykke arbejde, vi nu kan springe over

Før Schultz Legal Research stod Stenbroens Jurister med store udfordringer. Deres sager er atypiske - det er ikke dem, der er beskrevet i lærebøgerne, og de kræver ofte et stort stykke research-arbejde. Før måtte juristerne selv konsolidere diverse bestemmelser, hvilket både har været tidskrævende og øget risikoen for at begå fejl. Filip fremhæver, at konsolideringerne nu er et stykke arbejde, de kan springe over:

”Det er et kæmpe løft i vores hverdag, at vi har nem og direkte adgang til konsoliderede lovtekster. Nu ved jeg, at det er de rette forarbejder, jeg har fat i med det samme. Schultz Legal Research er en kvalitetssikret kilde, som vi kan stole på. I har gjort forarbejdet, så nu kan vi fokusere på dét, vi er gode til.”

Schultz Legal Research er en kvalitetssikret kilde, som vi kan stole på. I har gjort forarbejdet, så nu kan vi fokusere på dét, vi er gode til

Filip Soos, jurist, Stenbroens Jurister

Lovgivers vilje nemt ved hånden

Med Schultz Legal Research har Stenbroens Jurister fået adgang til én samlet database over lovgivning, domme, forarbejder og EU-materialer. Det opleves som en stor fordel. Med den nemme adgang til forarbejder er lovgivers vilje nemt ved hånden, og Filip fortæller, at det gør deres arbejde mere grundigt: ”Jo bredere og mere direkte adgang, der er til f.eks. afgørelser, jo mere reelle juridiske metoder, bliver der brugt.”

Maja nikker genkendende og uddyber, at de har brug for en så direkte og søgbar adgang til retskilderne som muligt: ”Det kræver mere af den enkelte jurist at skulle gå forbi en note eller autoritet som selektivt er udvalgt. Den feedback, jeg får på produktet er, at det giver enormt god mening for os, at der ikke er nogen, der har for-sorteret, hvad vi bliver præsenteret for, fordi vi har brug for den brede og ufiltrerede viden”. Hun afslutter: ”Vores klienter er normalt nemlig altid dem, der bliver filtreret fra – både på gaden og i juraen.”

Om Stenbroens Jurister
Stenbroens Jurister er en udgående retshjælp, der i juni 2021 blev stiftet med det formål at levere juridisk rådgivning til hjemløse, sexarbejdere og stofbrugere på Vesterbro. Herunder både på gaden, i retshjælpsklinikken på Cathrine Abels Gade samt telefonisk. Medarbejderne mere end 70 års erfaring med specialiseret retshjælp for særligt udsatte. De har selv en forventning om at nå 1.600 sager blot i 2022, hvor de også netop har åbnet en ny afdeling i Aarhus.

Læs også

Legal tech løsning til fyldestgørende juridisk informationssøgning.
Schultz Legal Research
Læs mere om Schultz Legal Research - Din vej til hurtig og fyldestgørende juridisk informationssøgning
DSRF: Med Schultz Legal Research kan vi hjælpe endnu flere udsatte borgere
Schultz Legal Research giver mere præcis juridisk rådgivning og et øget sagsantal for Den Sociale Retshjælps Fond.
Brugere tester og giver feedback
Schultz Legal Research vil skabe dynamik i markedet
Schultz Legal Research er blevet til i samarbejde med Danske advokater og flere store, danske advokatfirmaer. Hør, hvorfor vores udviklingskunder er gået ind i samarbejdet.
Kasper Bundgaard
Salgschef
+45 81 77 68 44