Schultz' historie

”Fruor paratis”. Frit oversat "Jeg er glad for mit trykkeri". Sådan stod der på titelbladet i den første kendte tryksag udgivet af Schultz i 1661.

Schultz er i sandhed en ældre dame. Faktisk den ældst registrerede virksomhed i Danmark. Men på trods af at vi har rundet de 360 år, føler vi os friske som aldrig før. Igennem vores levetid har vi taget chancer, udnyttet historiens teknologiske landvindinger og selvfølgelig også oplevet et par bump på vejen. Mens IT-løsninger, kunstig intelligens og apps naturligvis kun hører nutidens Schultz til, kan man sagtens trevle en rød tråd op, når man går på opdagelse i historien om Schultz.

Ukuelige Schultz

Vi begynder vores historie lidt senere end 1661, nærmere bestemt i 1795, hvor en ildebrand raser over København. Det er den 5. juni, og flammerne fra flådens tømmerlager på Gammelholm er, godt hjulpet på vej af den stærke østenvind, nået ind i hele bydelen omkring Nikolaj Kirke. Her ligger Johan Frederik Schultz’ trykkeri, der sammen med knapt tusind andre ejendomme forsvinder i den dage lange og katastrofale storbrand. Bogtrykkeren er dog en driftig herre og i stedet for at gå ned med flaget, tager han sagen i egen hånd. Allerede morgenen efter branden møder han efter sigende sin gode ven Rahbek med ordene: ”Nu er begge mine Gaarde brændte, nu kan jeg spadsere.” Få dage efter køber han af Herr Directeur Høpffner Københavns tredjestørste trykkeri og forlag. Og det er netop dette foretagende, der kan dateres tilbage til 1661.

Lovgivning i vores DNA

Allerede i 1731, da Herr Directeur Høpffners sønnesøn og virksomhedsarvtager udnævnes som ”Directeur for Det Kongelige Bogtrykkeri” og får ansvaret for trykning af alle landets love, starter vi en lang og endnu uafsluttet tradition med at løse opgaver og udvikle løsninger, der styrker retssikkerheden i Danmark. Vores lovguider, der gennem årtier har hjulpet landets kommuner med at navigere i lovgivningen, er blot et eksempel.

Igennem 130 år stod vi for at trykke Lovtidende for staten. I dag udgives tidsskriftet ikke længere fysisk, men digitalt. Vi drifter og vedligeholder hjemmesiden, og det er ikke et uvæsentligt arbejde. For Lovtidende tjener et vigtigt formål i det danske retssamfund. Lovgivning kan nemlig ikke træde i kraft, før det er publiceret i Lovtidende. Så hvis hjemmesiden bryder ned, er der principielt set ingen gældende lovgivning i Danmark.

I Schultz er vi vores ansvar bevidst og ser os selv som meget mere end en IT-leverandør. Ud over at kunne udvikle de bagvedliggende IT-strukturer har vi århundreders akkumuleret viden, der gør, at vi forstår og tør at udfordre vores kunder i tætte, faglige kundesamarbejder.

Fra fluesmækker til kunstig intelligens

Indtil midten af 1800-tallet foregik størstedelen af den grafiske produktion i Schultz med håndpresse, bl.a. med den såkaldte ”fluesmækker”. Men i 1835 kunne vi bryste os af at være det første danske trykkeri med en dampdreven hurtigpresse.

Stoltheden var ikke mindre, da vi i 1970’erne indførte edb i hele virksomheden efter ønske fra den danske stat, som ville gøre produktion og distribution af informationer fra myndighederne elektronisk. Eller da vi i 1989 anskaffede vores første stand alone computer til den nette sum af 40.000 kr.

35 disketter. Så meget fyldte bare ét af de første elektroniske lovguide-produkter, nemlig LovGuide Skat, i 1990. Og var der fejl på bare én af disketterne – og det var der på ca. 3% af dem – så måtte man starte forfra.

I dag er de mange disketter naturligvis kasserede, og i stedet nørder vi digitale løsninger som apps og vores robot Asta, der via kunstig intelligens understøtter landets jobcentre i at hjælpe ledige i job.

Mod nye territorier

Gennem 00’erne leverer vi lovinformation til landets kommuner, og da jobcentrene ser dagens lys i 2006, spotter vi et hul i beskæftigelsesområdet. Efter flere års hårdt arbejde, og ud fra en vision om at digitalisere det offentlige med resultatskabende løsninger, kommer vores fagsystem Schultz Fasit til verden i 2011. Historier om at køre landet tyndt med intet andet end et par slides til at præsentere det endnu ikke udviklede fagsystem for skeptiske kunder lever stadig i bedste velgående blandt flere kolleger. Schultz Fasit var et skridt ind på et nyt forretningsområde og samtidigt startskuddet til, at den første IT-udvikler ansættes i Schultz. I dag er halvdelen af medarbejderne udviklere og fornævnte slides blevet til et fagsystem, som i dag dækker 2/3 af markedet. I 2019 bruger vi endnu en gang vores kerneforretning som springbræt til et nyt marked, da vi lancerer den digitale løsning til juridisk informationssøgning Schultz Legal Research over for advokatmarkedet.

Fra kundeprojekt til fundamentet i nyt IT-produkt

I takt med at vi bygger produktet Schultz Fasit, begynder vi så småt at byde på IT-projekter – bl.a. vinder vi udvikling og drift af Byg og Miljø-løsningen for KOMBIT. I 2015 vinder vi et udbud om en vidensbase til Rigsadvokaten, hvilket skal vise sig at være skelsættende for vores ellers traditionelt produktorienterede hus.

For kodebasen i den IT-løsning, vi dengang byggede specifikt til Anklagemyndigheden, er i dag blevet til Schultz Vidensplatform – et af vores helt store flagskibe og produkter.

Som IT-virksomhed har vi altid haft en klar ambition om både at have en produkt- og projektforretning, der arbejder selvstændigt, men i symbiose med hinanden. Vidensplatformens rejse fra kundeprojekt til IT-produkt er ikke blot et eksempel på, at vores kundespecifikke projekter undertiden føder produkter: Det bekræfter os nemlig også i, at vores produkt- og projektforretninger gør hinanden bedre, og at vi derigennem skaber de bedste IT-løsninger til vores kunder.

Schultz Vidensplatform var altså oprindeligt en vidensbase, der skulle gøre det nemmere at søge efter, dele og arbejde med anklagerfaglig viden. I dag findes produktet dog i mange forskellige indpakninger, idet det fx både er en afgørelsesdatabase og en vidensplatform, der bruges i danske såvel som svenske og norske kommuner.

Vidensdeling gennem århundreder

Måske kan du stadig huske læderindbundne leksika stå på rad og række i dine forældres eller bedsteforældres bogreol. Sandsynligheden for, at der stod A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel inde i dem, er stor.

For i 1907 udgiver vi i samarbejde med Carlsberg Fonden og forlægger Isaac Salmonsen den første store encyklopædi på dansk. Salmonsens Konversationsleksikon bliver hurtigt fast inventar i mange danske hjem, men idéen til opslagsværket opstår faktisk mere end 20 år tidligere og ud af asken fra endnu en ildebrand i Schultz’ historie.

For da Christiansborg i 1884 står i flammer, holder Schultz til i slottets kælder, hvor man trykker Rigsdagstidende for staten. En stor opgave, der har gjort Schultz til landets største bogtrykkeri. Ildebranden udstiller dog, hvor skrøbelig den gamle virksomhed er. Derfor indleder man en jagt efter andre store arbejdsopgaver, og det er i den forbindelse, at idéen om en moderne encyklopædi på dansk opstår.

I dag udgiver vi ikke længere læderindbundne encyklopædier. Til gengæld er vi et moderne videnshus, og vores mission om at udbrede og tilgængeliggøre viden gennemsyrer alt, hvad vi foretager os – hvad enten det drejer sig om moderne knowledge management-løsninger eller digital læring målrettet kommunale sagsbehandlere.

Den stille rebel

Bare fordi man trykker kongens love, varetager opgaver for staten eller undertiden har haft til huse på Christiansborg Slot, er det ikke ensbetydende med, at man for enhver pris er magtens kæledægge. I 1941 og langt fra Schultz’ faciliteter i København angriber Hitlers hær Sovjetunionen med voldsom styrke. Nazisterne, der kender ordets magt og aldrig har været blege for at benytte sig af propaganda, er samtidigt besættelsesmagt i Danmark, og de har fået nys om, at Schultz er et af de eneste trykkerier i landet, der kan trykke med det særlige russiske skrifttegn. Perfekt til propagandabrochurer til Sovjetunionens borgere. Men da nazisterne banker på døren hos Schultz, må de gå tomhændede hjem. De russiske bogstaver er nemlig på mystisk vis forsvundet. Først i 1945, efter krigens ophør, dukker bogstaverne mirakuløst op igen.

Vi er ikke til salg

… hvis du skulle spørge fra nogen. Og den er faktisk god nok. For da tidligere direktør og eneaktionær i Schultz, Ole Trock-Jansen, i 1989 opretter J.H. Schultz-Fonden og skænker mere end 95% af sine aktier hertil, sikrer han det økonomiske fundament for fremtiden. Fra starten af har fonden været tydelige om, at Schultz ikke er til salg.

Med vores særlige ejerskab går ansvarlighed og uafhængighed hånd i hånd med visionen om at gøre en forskel for retssikkerheden og velfærden i Danmark, og ved oprettelsen af fonden bliver det et erklæret formål at yde støtte til humanitære formål.

I dag er det svært at sige Schultz uden ikke også at sige Ole Trock-Jansen. På trods af det manglende navnesammenfald er Ole Trock-Jansen faktisk den sidste i rækken af Schultz-slægtninge til at stå i spidsen for vores gamle virksomhed. Da han i 1941 gik i typograflære i bogtrykkeriet, var det efter hans bedstemor Edda Foss’ (født Hostrup-Schultz) ønske. Og frem til 2006, hvor han gik på pension som bestyrelsesformand, nåede han at bestride et væld af titler i Schultz, som han altså viede hele sit liv til.

Vi er altid på vej

I Schultz er det naturligvis en stor del af vores selvforståelse, at vi har eksisteret i over 360 år. Historien minder os om, at vi i dag er med til at skrive videre på en fortælling, hvor overskrifter som forandring, omstillingsparathed og dyb faglig stolthed holder os på dupperne og sørger for, at vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra. ”Vi er altid på vej”, som vi plejer at sige. Og måske netop derfor holder vi os friske – og alderdomstegnene stangen.

Vi har et ansvar, og vi tager et ansvar. Læs mere om vores strategiske sigte her.

Vores historie