I løbet af det seneste år har Schultz indgået partnerskaber med en række aktører på beskæftigelsesområdet. Et værdibaseret, veletableret økosystem er en hjørnesten i Schultz’ 2025-strategi.

Da Schultz i starten af 2021 lancerede sin 2025-strategi, stod partnerskaber højt på agendaen.

”Vi tror ikke på, at vi hverken kan eller skal vide alt selv. Der findes et hav af dygtige leverandører med nicheprodukter på beskæftigelsesområdet,” udtaler adm. direktør i Schultz Simon Svarrer:

”Vores mål er et veletableret og værdibaseret økosystem af partnere, hvor vi spiller hinanden stærkere. Det gør i sidste ende, at vi kan tilbyde vores kunder et endnu bedre produkt og dermed endnu bedre forudsætninger for at hjælpe ledige i arbejde.”

Partnerskaber giver nye muligheder

Siden 2021 er en række leverandører på beskæftigelsesområdet teamet op med Schultz for at skabe endnu bedre betingelser for beskæftigelsesindsatsen. Det gælder bl.a. Candeno, Konsulenthuset Ballisager og MYRUP & NYHAUGE, som tilbyder forskellige typer selvbetjeningsløsninger for ledige. Partnerskabet består i en gnidningsfri integration til fagsystemet Schultz Fasit, hvor løsningerne hver især beriges med relevant data.

På lignende vis samarbejder Schultz med KMD for at sikre en digital understøttelse af den helhedsorienterede indsats. Helt konkret kommer der en tæt integration mellem Schultz Fasit og fagsystemet på socialområdet KMD Nexus, som gør det langt nemmere for medarbejdere på tværs af beskæftigelses- og socialforvaltningen at styre og koordinere de indsatser, som borgerne tilbydes.

 

Ved at integrere vores løsninger sikrer vi intelligente sammenhænge i jobformidlingen.

Michael Knudsen, direktør for Job og velfærd, Schultz

Blandt Schultz’ partnere er også Edora, som står bag Leverandørplatformen, der understøtter ordrestyring, afrapportering og fakturering for leverandører på beskæftigelsesområdet.

”Ved at integrere vores løsninger sikrer vi intelligente sammenhænge i jobformidlingen og giver vores kunder mulighed for at skræddersy deres digitale beskæftigelsesindsats efter deres unikke behov,” forklarer direktør for Job og velfærd i Schultz Michael Knudsen.

Andre typer partnerskaber munder ud i helt nye løsninger. Det gælder fx Schultz’ partnerskab med Deloitte, som har mange års erfaring med revision og ledelsestilsyn i den offentlige forvaltning. Partnerskabet betyder, at landets jobcentre kan få adgang til et datadrevet, risikobaseret ledelsestilsyn og dermed i langt højere grad målrette sin indsats og udnytte sine ressourcer.

”Ved at forene vores spidskompetencer kan vi tilbyde helt nye løsninger til at løfte beskæftigelsesindsatsen,” udtaler Michael Knudsen.

En sammenhængende værdikæde inden for beskæftigelse

Schultz’ partnerskabsambitioner rækker dog ud over de mange leverandører på området.

”Vores ambition er at skabe et beskæftigelsespartnerskab a la klimapartnerskaberne, hvor regering, erhvervsliv og fagbevægelser går sammen om at styrke den grønne omstilling,” fortæller Simon Svarrer.

”Med et partnerskab bestående af alle relevante aktører på beskæftigelsesområdet sikrer vi, at vi alle arbejder i samme retning. Et partnerskab af den kaliber vil ikke alene kunne skabe grobund for fælles visioner, men også rammerne til at udleve dem.”

Læs om alle Schultz' beskæftigelsespartnerskaber.

Læs flere nyheder

Ny lov: Kriminalitetstruede unge har ret til et job
Kriminalitetstruede unge har ret til at få et lommepengejob. Kommunen skal formidle jobbet inden for en måned. Den nye lov træder i kraft 1. juli 2024.
20. juni 2024
Magtanvendelse: Nye regler er vedtaget
Lovforslaget om ændring af reglerne om magtanvendelse i serviceloven og voksenansvarsloven er vedtaget
20. juni 2024
Schultz sælger juridisk indholdsforretning til Karnov Group
Med salget ønsker Schultz at styrke sin kerneforretning inden for digitalisering af velfærdsområdet
12. juni 2024