I Schultz får vi lov til at lege

Jeg er uddannet IT-ingeniør og har rollen som softwarearkitekt i Schultz. Jeg udfolder mig på Fasit, som er vores fagsystem til jobcentrene i kommunerne. I arkitektgruppen hjælper vi Schultz’ forretning og udviklingsteams med at finde de bedste løsninger. Jeg har selv en kæmpe indflydelse på, hvordan vi bygger vores system, samtidig med at jeg har fingrene i implementeringen.

Jeg havde hørt fra andre, at Schultz var der, man skulle tage hen. Og det viste sig at være sandt. 

Allan Friis Hansen, softwarearkitekt, Schultz

Hele stemningen og kulturen hos Schultz gør, at det er sjovt at være her. Vi har stor frihed, folk er vildt dygtige, og jeg får mulighed for at sparre om alverdens nørdede emner med ligesindede.

Jeg får ansvar og kan prioritere det, som er vigtigt for mig, nemlig relevant teknologi og developer happiness. Jeg kan se, hvordan mit arbejde er relevant for andre mennesker, og jeg føler mig produktiv hver eneste dag. Min faglige og personlige udvikling går op i en højere enhed.

Innovationsdage og hackathons

Vi arbejder i et felt, hvor der er rig mulighed for at innovere, når rammerne er der – og dem har vi i Schultz. Fordi vi får lov til at lege. Vi bruger innovationsdage og hackathons til at finde på nye og bedre måder at gøre tingene på. Alle kan komme og kode og lege med. Vores teknologiske valg og tiltag sker ofte på baggrund af udvikleres innovationsdage og hackathons, og det er fedt at påvirke beslutningerne i et projekt. Jeg flytter mig, og Schultz flytter sig hele tiden.

Og så går vi aldrig ned på IT-udstyr – og vi vælger det selvfølgelig selv. Hvis man har et yndlingskeyboard, hvorfor skulle man så ikke vælge det? Mit er Das Keyboard 4 Ultimate.

En kultur af ligesindede

Vi har for mig at se en helt unik kultur, som er svær at beskrive. Men jeg vil godt prøve. Det er én, hvor det er muligt at koncentrere sig om at gøre sit bedste. Hvor man får lov at gøre det, man er dygtig til og brænder for. Hvor det er hyggeligt at snakke med kollegerne. Hvor vi napper en kop kaffe i solskinnet. Hvor vi nørder med ligesindede. Hvor vi nedbryder barrierer.

Og hvis almindelige kommunikationsformer ikke fungerer, kan en Nerf Gun fange opmærksomheden.

 

Vi bruger innovationsdage og hackathons til at finde på nye og bedre måder at gøre tingene på. Alle kan komme og kode og lege med.

Allan Friis Hansen, softwarearkitekt, Schultz

Mød flere af vores medarbejdere

Fagspecialist
Iben Thagaard
Seniorudvikler
Rasmus Lohals Larsen
Jesper Seidler_Schultz
Salgsdirektør
Jesper Bo Seidler

Lær os bedre at kende

Job hos Schultz
Hvorfor Schultz?
En arbejdsplads med højt til loftet, en social profil og arbejdsglæde i verdensklasse
Schultz strategisk sigte
Vi er altid på vej
Schultz er en virksomhed i løbende udvikling
Mød direktørerne i Schultz
Mød Schultz' ledelse
Vi tager ansvar for firmaets udvikling