I Schultz får vi ting til at ske

Som fagspecialist på beskæftigelsesområdet følger jeg med i alt, hvad der sker. Jeg kender indholdet af de politiske aftaler, jeg ved, hvornår lovforslagene bliver vedtaget, og jeg ved, hvad nye regler og afgørelser betyder for sagsbehandlerne i jobcentrene.

Jeg har en baggrund som socialrådgiver og en kandidat i socialt arbejde. Min domæneviden om beskæftigelsesområdet bruger jeg til at lave guider i Schultz Kommunekoncept, som oversætter og formidler loven, så vi letter hverdagens jungle af reformer, love og nye regler. Den gør en kæmpe forskel for både sagsbehandleren og i sidste ende borgeren.

Den forskel er vigtig for mig. Vores arbejde skal skabe værdi i praksis - ellers er vi ikke lykkedes. Men den forskel kan vi ikke skabe alene. Vi er ingenting uden brugerne. Derfor er brugerundersøgelser og brugergrupper en selvfølge. Det, vi laver, laver vi jo ikke for os selv.

Content is king and distribution is queen – jeg elsker at være en del af det hold, der leverer en viden, som gør en forskel for tusindvis af brugere.

Iben Thagaard, fagspecialist, Schultz

Jeg kender brugernes udfordringer

Der er en høj faglighed, et helt særligt engagement og samfundssind i Schultz. Netop det bruger jeg på min faste plads i redaktionen på Schultz’ faglige magasiner Essens og Vejlederforum. Vi skaber artikler, der vil noget og altid med udgangspunkt i brugernes behov.

Schultz’ fokus på at være tæt på vores brugeres behov, vores fokus på thought leadership og ønske om at være med til at sætte en dagsorden motiverer mig.

Vi kan sætte strøm til indhold

Som fagspecialist producerer jeg indhold, og det indhold skal der sættes strøm til. I Schultz kan vi begge dele. Vi har en vild vifte af fagligheder, og jeg bliver tit forundret over, hvad der kan lade sig gøre. Kombinationen af fagligt indhold og IT med et setup af fagspecialister, redaktører, IT-udviklere, IT-arkitekter, projektledere, konsulenter og sælgere skaber et magisk fælles tredje.

I Schultz ved vi, at en god løsning kræver et tæt samarbejde på tværs i huset, uanset om vi skaber lovguider, IT-løsninger eller faglige magasiner. 

Schultz er ligesom et fodboldhold, hvor der er en stærk bevidsthed om at gøre sig spilbar, uanset hvor man står på banen. Den spilleglæde fylder meget i vores kultur, og det skaber en særlig stemning. Vi får virkelig ting til at ske.

Iben Thagaard, fagspecialist, Schultz

Mød flere af vores medarbejdere

Rasmus Lohals Larsen, seniorudvikler i Schultz
Seniorudvikler
Rasmus Lohals Larsen
Allan Friis Hansen_Schultz
Softwarearkitekt
Allan Friis Hansen

Lær os bedre at kende

Hvorfor Schultz?
Et fedt fagligt fællesskab og en arbejdsglæde i særklasse
Vores strategiske sigte
Flere markeder, større aftryk