Vil du være en en del af en teknologidreven virksomhed, der er optaget af at gøre en forskel? I Schultz skaber vi IT-løsninger, der udvikler viden, velfærd og vækst til danske samfund. Vi står bl.a. bag et fagsystem, der understøtter landets kommuner i deres vigtige arbejde med at hjælpe ledige i job.

Lige nu søger vi en IT-supporter, som vil være med til at levere en effektiv og kvalificeret IT-support for vores knap 200 medarbejdere.

OM JOBBET

Som IT-supporter bliver du en del af vores IT-support, som står for at supportere kollegaer med teknisk viden, højt serviceniveau og en god og stabil infrastruktur. Vi har ikke en nulfejlskultur i teamet, men man kan godt risikere at skulle bage en kvajekage.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Yde traditionel brugersupport, både telefonisk, fysisk og remote
  • Klargøre hardware, software og mobile enheder
  • Vedligeholde og opdatere Windows-udruldning (Image)
  • Håndtere remote løsninger, fx Teamviewer og Remote Desktop
  • Supportere print- og kopiløsninger
  • Håndtere brugerrettigheder i div. systemer, inkl. AD, Office365 mv.
  • Håndtere Apple og Android-enheder i Intune 
  • Supportere AV-udstyr i mødelokaler
  • Udarbejde og vedligeholde brugervejledninger
  • Håndtere sager i vores ITSM-system
  • Visitere og forestå indkøb af software og hardware
  • Have en tæt leverandørdialog
  • Oplære vores IT-support-elev
  • Være med til at sikre et højt IT-sikkerhedsniveau

Om dig

Du er uddannet IT supporter og har min. 2-3 års erfaring med jobbet. Du har en naturlig interesse for ny teknologi, ligesom du sætter en ære i at hjælpe andre. 

Derudover forestiller vi os, at du:
  • er en teknisk problemknuser, der hurtigt kan identificere brugernes behov og hjælpe dem videre
  • er serviceminded, udadvendt og imødekommende
  • er optaget af at levere høj kvalitet og til tiden
  • har et godt overblik og er struktureret i dit arbejde
  • har gode kommunikations- og formuleringsevner i skrift og tale
  • kan begå dig professionelt på engelsk, både i skrift og tale 

 

Om Schultz

I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 200 medarbejdere, som hver dag arbejder for at styrke dansk retssikkerhed og hjælpe ledige i job. 

Vi er specialiseret i fagtech og har et væld af forskellige fagligheder, der arbejder side om side og på tværs. Nogen taler flydende kode, mens andre kender hver en afkrog af beskæftigelseslovgivningen.

Vores struktur er flad og ledelsen transparent. Vi er også en del gladere end gennemsnittet – faktisk er vores arbejdsglæde blandt landets højeste.

Vi har mere end 360 år på bagen og er ejet af en fond - og det betyder mere, end man lige skulle tro. Læs selv.

Vi tilbyder

  • Central beliggenhed ved Valby station - det er nemt at komme på arbejde, uanset om du bor på Vesterbro eller i Værløse.
  • En god chef: Vores ledere scorer altid exceptionelt højt i vores årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, bl.a. for deres evne til at anerkende medarbejdernes indsats og skabe en åben og tillidsfuld arbejdskultur. Det kan du læse mere om her.
  • Særligt sammenhold: Vi synger morgensang, skåler i fredagsbaren og stopper op i hverdagen og fejrer vores sejre – både de små milepæle og de store aftaler. 
  • Faglig fordybelse og fællesskab: Vi holder innovationsdage og hackathons og har vores egen årlige Kinokonference.
  • Fleksibilitet i dine arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde - faktisk er du selv med til at definere de rammer, der gælder i dit team.

Og så har vi selvfølgelig en forrygende frokostordning, en solid sundhedssikring og mulighed for massage og fysioterapi.

SKAL DET VÆRE DIG?

Synes du, at jobbet lyder spændende, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT-driftschef Kim Christensen på mail kch@schultz.dk.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Vi behandler ansøgninger, i takt med at de kommer ind.

Vi glæder os til at høre fra dig.