Schultz Booking er godt på vej til at blive en udbredt selvbookingsløsning til de kommunale jobcentre. 37 kommuner har i skrivende stund valgt Schultz Booking som erstatning for deres nuværende anvendelse af STARs Jobcenter Planner.

Schultz Booking blev godkendt af STAR primo juni 2020. Assens Kommune gik som den første pilotkommune live med løsningen den 23. juni, så der var tid til at tilpasse og rette uhensigtsmæssigheder inden første bølge af udrulningen begyndte i september. Dernæst kom Ballerup Kommune i drift på Schultz Booking i august som pilotkommune nummer 2.

17 kommuner har været med i et i tæt samarbejde med Schultz om udviklingen af løsningen, som tager udgangspunkt i erfaringer fra et tidligere projekt med en statslig myndighed, hvor opgaven lød ”byg en selvbookingløsning baseret på Microsoft Exchange”. Vi havde derfor et godt udgangspunkt, men al begyndelse af svær – selv med erfaring.

Statistik- og analysemedarbejder Marion Linke fra Assens Kommune fortæller: ”Vi gik i drift i juni som pilotkommune og var hele tiden i tæt dialog mellem Schultz og vores tovholdere, faglige koordinatorer samt IT-afdelingen. Det er tydeligt, at Schultz gør alt for, at udestående issues bliver løst så hurtigt som muligt."

Vi har oplevet og oplever stadig, at Schultz tager vores henvendelser seriøst, og svarer hurtigt på mails eller opkald.

Marion Linke, statistik- og analysemedarbejder hos Assens Kommune

De 17 kommuner, som indgik i foranalysen tilbage i efteråret 2019, havde et stort ønske om høj brugervenlighed, og at sagsbehandlerne skulle kunne arbejde udelukkende fra deres fagsystem og Outlook. Schultz Booking er bygget ovenpå Microsoft Exchange, og opfattes derfor af sagsbehandlerne som en del af Outlook grundet den dybe integration.  

”En selvbookingsløsning må ikke fylde i sagsbehandlernes hverdag. Det skal bare fungere. Derfor er det tilfredsstillende, at Schultz Booking er bygget ind i Outlook. Sagsbehandlerne oplever ikke, at de arbejder i to løsninger, men blot arbejder i deres Outlook. Det er nemt”, slutter Marion Linke.

Siden Ballerup og Assens gik live, har yderligere 16 kommuner implementeret Schultz Booking.

Sikker kommunikation med borgeren 

De første kommuner er også begyndt at benytte borgerapp’en Schultz Forum. App'en understøtter sikker kommunikation med borgeren med fokus på GDPR-krav, og borgeren har nem adgang til chats, nyheder og kommende samtaler med jobcentret. Schultz Forum har tovejs-integration til Fasit.

Planen for 2021 er at videreudvikle Schultz Forum, så den også kan bruges i kombination med Schultz Booking, hvilket er særligt relevant, når flere ledige skal selvbooke fra 1. januar 2021.

Relaterede løsninger

Få seneste nyt om projekter, fokusområder og planlagte aktiviteter i Schultz Fasit
Fagsystem til jobcentret
Effektiv beskæftigelsesindsats med fokus på resultater og intelligent jobformidling
Få intuitivt overblik over sammenhænge mellem mål, indsatser, resultater og økonomi i jobcentret.
Ledelsesinformation
Få intuitivt overblik over sammenhænge mellem mål, indsatser, resultater og økonomi i jobcentret
Bjarne Houtved
Salgsdirektør
+45 41 95 47 79