I denne serie stiller vi skarpt på, hvilke konsekvenser corona-krisen får for beskæftigelsesområdet. Landets jobcentre står pt. over for en ny virkelighed med et stigende antal nyledigeog konsekvenserne ved COVID-19 er næppe kortsigtede. Vi spørger en række eksperter og fagpersoner på beskæftigelsesområdet, hvor vi står, når vi kommer ud på den anden side – og hvad der skal til for at stå det rigtige sted.  

”Vi kommer til at være jobcenter på en ny måde.” Sådan lyder meldingen fra beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard, efter coronakrisen har vendt op og ned på beskæftigelsesindsatsen i Danmarks største kommune.

Coronakrisens jerngreb om det danske samfund er stadig en realitet. For selvom optimismen var til at spore i sommermånedernes bagende sol, faldende smittetal og gradvise genåbning af samfundet, viser coronaen nu igen tænder og minder os om, at vi ikke kun står i en sundhedskrise, men også i en økonomisk krise, der rækker ind i beskæftigelsesindsatsen.

Yderligere restriktioner i form af sænket forsamlingsforbud, tidlig lukketid og påbuddet om brugen af mundbind i kollektiv transport og på restauranter, caféer og barer kan især mærkes i Københavns i forvejen hårdtprøvede turisme- og oplevelsesindustri. Her er mange job midlertidigt forsvundet, og den aktuelle nedlukning er da bestemt heller ikke gode nyheder for beskæftigelsen i en industri, der er kendt som vækstdriver og hjemsted for mange arbejdspladser.

For beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard er det nu vigtigere end nogensinde at tænke digitalisering ind i beskæftigelsesindsatsen:

”Vi skal i højere grad udnytte de digitale muligheder og gøre brug af de indsatser, der virker.”

Vi befinder os på et oplagt tidspunkt til at investere tiden, energien og pengene i at systematisk målrette indsatsen mod virksomhedernes efterspørgsel og udnytte de digitale muligheder på jobcentrene., lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Mange ledige har behov for digitale kompetencer

Ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard har det københavnske arbejdsmarked ændret sig markant i 2020, og det er nu alfa og omega at finde ud af, hvordan de mange nyledige, fx fra hotel- og restaurationsbranchen, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Et nøgleord er digital opkvalificering, forklarer hun:

”Vi kan se, at mange nye ledige mangler digitale kompetencer,” siger beskæftigelsesborgmesteren, der allerede i 2019 nedsatte en ekspertgruppe bestående af aktører fra blandt andet Google og Microsoft samt andre IT-fagfolk i erkendelse af, at digitale virksomheder bliver mere og mere centrale. Ekspertgruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan arbejde med at udvikle de lediges digitale kompetencer. Det har resulteret i, at Københavns Kommune nu arbejder ad to spor, forklarer Cecilia Lonning-Skovgaard:

”Et spor, hvor vi giver ledige, der er mere eller mindre uden digitale kompetencer, et digitalt løft, og et andet spor, hvor vi i samarbejde med virksomheder, a-kasser m.fl. søsætter pilotprojekter, hvor der er brug for konkrete digitale kompetencer for at få et job.”

Vi skal tage afsæt i det, der virker

Nøglen til at klæde de ledige digitalt på ligger ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard netop i et tæt samarbejde med virksomhederne. Ved at skærpe overblikket og overvågningen af virksomhedernes efterspørgsel styrkes beskæftigelsesindsatsen, mener hun:

”Vi skal kende vores arbejdsmarked,” lyder det fra beskæftigelsesborgmesteren. ”Der er megen snak om vigtigheden af at lave en opkvalificeringsindsats, men det er helt afgørende, at vi bliver konkrete og tager afsæt i virksomhedernes efterspørgsel, så vi kan understøtte deres behov. Vi skal ikke sende ledige på kurser, der ikke fører nogen steder hen. Vi skal tage afsæt i det, der virker.”

Virksomhedskonsulenterne i Københavns Kommune er da også allerede nu i dialog med virksomhederne for at blive klogere på, hvilke jobåbninger der vil være om fx et halvt eller et helt år:

”Selvfølgelig med respekt for, at virksomhederne har travlt, og nogle kæmper med at overleve,” forklarer Cecilia Lonning-Skovgaard. ”Gennem tæt dialog kan vi være klar med ledige kandidater, der fx har de nødvendige digitale kompetencer, når jobopslagene kommer, og på den måde kan vi hurtigere få lavet et match.”

Vi skal ikke sende ledige på kurser, der ikke fører nogen steder hen. Vi skal tage afsæt i det, der virker.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

En anden type jobcenter

Ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard omfatter det digitale løft dog ikke kun de ledige, men også jobcentrene.

”Vi skal styrke jobkonsulenternes mulighed for at kunne forberede samtaler hurtigt og effektivt. Teknologien,” forklarer hun, ”kan hjælpe med at finde jobåbningerne og sende dem videre til de ledige.”

Samtidig arbejdes der på nye digitale tilbud til at komplementere den normale drift i jobcentret, heriblandt flere nye digitale kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne.

Den digitale kim til det, Cecilia Lonning-Skovgaard kalder ”en anden type jobcenter”, er sået, og den københavnske borgmester mener da også, at vi befinder os på et oplagt tidspunkt til at investere tiden, energien og pengene i at systematisk målrette indsatsen mod virksomhedernes efterspørgsel og udnytte de digitale muligheder på jobcentrene.

”Jeg tror og håber, at vi vil se en øget villighed til at investere og eksperimentere,” lyder det fra beskæftigelsesborgmesteren, der oplever stor opbakning til at opprioritere digitaliseringen i Københavns Kommune.

Læs flere artiklen i samme serie

Topøkonom: Jobcentret skal tænde den lediges lyst til at skifte branche
Økonomiprofessor Philipp Schröder forudser varige strukturforandringer i flere brancher i kølvandet på COVID-19
Lup af mennesker
Eberholst: Nu skal beskæftigelsesindsatsen vise sin berettigelse
Tidligere beskæftigelsesdirektør forudser, at corona-krisen kan blive væsentlig for debatten om jobcentrenes eksistensberettigelse
Arbejdsmarkedschef: Finanskrisen lærte os at være orienteret mod virksomhederne
Vesthimmerlands Kommune bruger erfaringerne fra finanskrisen til at imødegå de udfordringer, som corona-krisen stiller beskæftigelsesindsatsen over for