I en ny serie stiller vi skarpt på, hvilke konsekvenser corona-krisen får for beskæftigelsesområdet. Landets jobcentre står pt. over for en ny virkelighed med et stigende antal nyledigeog konsekvenserne ved COVID-19 er næppe kortsigtede. Vi spørger en række eksperter og fagpersoner på beskæftigelsesområdet, hvor vi står, når vi kommer ud på den anden side – og hvad der skal til for at stå det rigtige sted.  

”Jobcentret skal være med til at tænde borgerens lyst til at skifte branche. Det er i min optik det mest karakteristiske ved coronakrisen i forhold til andre økonomiske kriser.” Ordene kommer fra topøkonom Philip Schröder, som forudser varige strukturforandringer i flere brancher i kølvandet på COVID-19. Og det stiller nye krav til beskæftigelsesindsatsen.

Da statsministeren den 11. marts beordrede store dele af Danmark lukket ned, stod det hurtigt klart, at COVID-19 ikke blot er en sundhedskrise, men også en økonomisk krise. Derfor blev der nedsat en ekspertgruppe til at rådgive regeringen om de økonomiske konsekvenser og muligheder for afbødning. I den ekspertgruppe sidder økonomiprofessor Philipp Schröder, som er en af drivkræfterne bag de hjælpepakker, der har hjulpet et hav af danske virksomhed under coronakrisen. Vi har sat den ellers travle økonom i stævne for at blive klogere på, hvordan den økonomiske krise vil påvirke beskæftigelsesområdet.

Ligesom andre økonomiske kriser er corona karakteriseret ved en konjunkturnedgang. Men det sagde ikke bare ”slam!”, som Philip Schröder udtrykker det. For mens nogle brancher er i kraftig nedgang, er andre nicher i vækst. Samtidig vil der højst sandsynligt ske varige adfærdsforskydninger, ræsonnerer økonomiprofessoren:

”Jeg tvivler på, at vi fremover kommer til at se mange, der tager en hurtig weekendtur til New York. Heller ikke om to år.”

Kurzarbeit skal sikre jobmatch

I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man nemt kan forlade sit job og hurtigt finde et nyt, forklarer Philipp Schröder. I normale økonomiske kriser er det en fordel, men fleksibiliteten er ikke egnet til en situation, hvor virksomheder er tvangslukkede og kan se sig nødsaget til at afskedige medarbejdere. For hvis virksomhederne opsiger deres medarbejdere, så mangler tandlægen sin dygtige klinikassistent og restauranten sin gode kok, når økonomien åbner op igen.

Det har fået ekspertgruppen til at anbefale lønkompensation til at afbøde for de umiddelbare effekter. På længere sigt skeler ekspertgruppen desuden til den tyske såkaldt kurzarbeit-model, der på dansk omtales som arbejdsfordelingsordningen. 

”I stedet for at reducere antallet af hoveder i organisationen, reducerer man antallet af timer,” siger professoren med reference til, at medarbejderne går ned i arbejdstid i stedet for at blive afskediget. Det sker ved, at staten træder til og betaler en portion af den løn, der ellers ville bortfalde. Modellen anvendes i Tyskland, hvor det er svært at skille sig af med medarbejdere, fordi man som arbejdsgiver ofte betaler seks måneders løn og sygesikring i flere år.

”I Danmark har vi ikke det problem. Til gengæld er vi interesserede i at bevare det gode jobmatch mellem virksomhed og medarbejder.”

Jobcentrene skal hele tiden være opmærksom på, hvilke sektorer der skrumper, og hvilke der ekspanderer, og tænke det ind i beskæftigelsesindsatsen, lyder opfordringen fra økonomiprofessor Philipp Schröder. 

Sektorer rammes forskelligt

Philipp Schröder forklarer, at hele 35 % af de beskæftigede inden for hotel og restauration er på lønkompensation, ligesom en anden stor andel af ansøgningerne kommer fra luftfartsbranchen. Netop her forudser Philipp Schröder ikke blot en afmatning, men en varig strukturforandring.

”De brancher, der knytter sig til turisme, vil komme ud i et meget langt U, hvor det tager længere tid at vende tilbage til status quo,” forklarer økonomen, mens han tegner en U-formet kurve med sine hænder. Det kan virke skræmmende, erkender han, for servicesektoren har traditionelt samlet mange, fordi man med relativt lidt træning kan komme i job. En del af lønkompensationspakkerne er også gået til fx frisører, fysioterapeuter og tandlæger, men de brancher er økonomiprofessoren ikke bekymret for.

”Folk får stadig ondt i ryggen og har fortsat behov for at få renset tænder, uagtet at de måske har lidt færre penge på lommen. De skal nok komme tilbage til samme niveau,” forklarer han og tegner et V med sine hænder. Hurtig opbremsning, hurtig genopbygning.

Og så er der de sektorer, der snarere har ændret karakter. Med undtagelse af supermarkeder er den fysiske detailhandel faldet drastisk, også efter genåbningen. Til gengæld er vi blevet så glade for at shoppe online, at Philipp Schröder taler om en varig effekt. ”Men i online detail er der også arbejdspladser,” supplerer han. ”Det er bare ikke den samme type arbejdsplads, som du måske kender, hvis du indtil nu har stået i tøjbutik.”

To typer nyledige

I økonomiprofessorens optik dukker der grundlæggende to typer nyledige op i jobcentret lige nu. Den ene type er branchespecifik, mens den anden type kan udføre sit erhverv på tværs af brancher.

”Hvis jeg er regnskabsmedarbejder i en hotelkæde, der går fallit, får jeg formodentlig ret hurtigt et nyt arbejde et andet sted,” fortæller Philipp Schröder. ”Men hvis jeg serverer på en café, og vi kommer til at konsumere et mindre niveau af det i fremtiden, så skal jeg væk fra den færdighed og have et nyt sæt kompetencer for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Normalt vil omkring halvdelen af de folk, der mister deres job inden for hotel- og restaurationsbranchen, søge igen i samme branche. Det kommer nok ikke til at ske denne gang.”

Philip Schröder forklarer samtidig, at der er en ny type ledig på vej, som jobcentrene måske ikke har gjort sig så mange erfaringer med.

”Vi ser et enormt træk på de hjælpepakker, der er rettet mod selvstændige og iværksættere inden for freelance og kultur. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om det vender tilbage til status quo, eller om vi kommer vi til at se en ny type ledige, som formodentlig er helt anderledes at snakke med og vejlede om deres karriereforløb end borgere med en traditionel uddannelse af kortere eller længere varighed.”

Aktiveringsindsatsen får en anden karakter, fordi du dybest set ikke ved, hvor du skal aktivere hen.

Philipp Schröder, økonomiprofessor, Aarhus Universitet

Jobcentret skal tænde borgerens lyst til at skifte branche

Sektorforskydningen stiller nye krav til jobcentret, der nu i langt højere grad skal kanalisere ledige over i en ny hovedbranche. Med øje for, at det er en stor beslutning.

”Mange borgere vil være bekymrede for at skifte branche. Er man vokset op i restaurationsbranchen, er det en stor beslutning i stedet bevæge sig over i transportsektoren,” siger Philipp Schröder.

”Jobcentret skal være med til at tænde borgerens lyst til at skifte branche. Det er i min optik det mest karakteristiske ved coronakrisen i forhold til andre økonomiske kriser,” konkluderer Philipp Schröder og advarer om at sætte beskæftigelsesindsatsen på autopilot. For sektorerne og deres behov for arbejdskraft kommer til at se anderledes ud end før COVID-19, så jobcentrene skal hele tiden være opmærksom på, hvilke sektorer der skrumper, og hvilke der ekspanderer, og tænke det ind i beskæftigelsesindsatsen.

”Aktiveringsindsatsen får en anden karakter, fordi du dybest set ikke ved, hvor du skal aktivere hen.”

Den oversete buffer

I samme åndedrag retter Schröder opmærksomheden mod en ofte overset pointe, nemlig at en stor del af medarbejderne i hotel- og restaurationsbranchen er fra udlandet. I hotelbranchen gælder det op mod en fjerdedel af medarbejdere.

”Jeg ved ikke, om det på en eller anden måde er politisk ukorrekt at tale om. Det er i hvert fald ikke noget, der fylder i den offentlige bevidsthed,” siger Philipp Schröder og forklarer, at udenlandsk arbejdskraft ofte fungerer som en form for buffer eller førstejustering, hvis en branche oplever afmatning.

”Det kan virke lidt uanstændigt at sige,” erkender han, ”for vi taler jo om mennesker, der mister deres arbejde. Men faktum er, at det har stor indvirkning på den danske beskæftigelsesindsats, når en stor andel af medarbejderne i en afmattet branche er fra udlandet. For når udenlandske medarbejdere bliver afskediget, dukker de ikke op i det danske jobcenter. De tager formodentlig bare hjem.”

Når udenlandske medarbejdere bliver afskediget, dukker de ikke op i det danske jobcenter. De tager formodentlig bare hjem.

Philipp Schröder, økonomiprofessor, Aarhus Universitet

Det er ikke mig, det er min branche

Philipp Schröder refererer ubesværet til tal og statistikker. Men man er ikke et sekund i tvivl om, at han er meget bevidst om, at der gemmer sig mennesker bag tallene. Det slår han fast med et råd til de mange ledige, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.

”Mit bedste råd til de ledige er at huske på, at de ikke blev afskediget, fordi de ikke er gode nok, men fordi deres branche blev ramt. De skal skrive sig en gul lap med teksten ’Jeg er dygtig. Jeg er ikke problemet, min branche er problemet.’”

”Lønkompensation er udtryk for, at virksomheden har medarbejdere, som de er kisteglade for, og som de virkelig gerne vil beholde.”

Sammenlignet med finanskrisen må vi aldrig glemme, at vi havde et langt dårlige udgangspunkt. 

Philipp Schröder, økonomiprofessor, Aarhus Universitet

En ny normal?

De fleste kan stadig erindre sig eftervirkningerne af finanskrisen, og det har ikke unaturligt plantet en frygt hos mange. Men finanskrisen og coronakrisen er vidt forskellige, påpeger Philipp Schröder.

”Vi gik ind i finanskrisen med en ekstrem skævvridning og overophedning af fx bolig- og håndværkersektoren, og det skabte en dyb krise, også på beskæftigelsesområdet. I coronakrisen kommer vi med et meget velafbalanceret arbejdsmarked og en velafbalanceret økonomi. Der er ikke nogen overophedet sektor, som skal skrumpe,” forklarer han.

”Sammenlignet med finanskrisen må vi aldrig glemme, at vi havde et langt dårlige udgangspunkt. I dag har vi bedre offentlige finanser, banksektoren er bedre rustet, og sunde virksomheder vil derfor have lettere ved at ekspandere og ansætte medarbejdere. Alle de ting var ikke givet i samme udstrækning i 2008. Til gengæld vil vi opleve sektorer, som formentlig vil få en ny normal efter krisen pga. en ændret adfærd.”

Få flere faglige perspektiver

Eberholst: Nu skal beskæftigelsesindsatsen vise sin berettigelse
Tidligere beskæftigelsesdirektør forudser, at corona-krisen kan blive væsentlig for debatten om jobcentrenes eksistensberettigelse
Arbejdsmarkedschef: Finanskrisen lærte os at være orienteret mod virksomhederne
Vesthimmerlands Kommune bruger erfaringerne fra finanskrisen til at imødegå de udfordringer, som corona-krisen stiller beskæftigelsesindsatsen over for