Mette Riis er informationsspecialist hos Kromann Reumert, hvor hun sidder med de tunge søgeopgaver, specielt de vigtige forarbejdssøgninger. Udover den juridiske informationssøgning står Mette Riis også for at udarbejde forretningsorienteret research, fx om tendenser, brancher og virksomheder.
Vi spurgte Mette Riis, om hun ville sætte nogle ord på udviklingssamarbejdet om Schultz Legal Research.
Hvordan har det været at være udviklingskunde i Schultz Legal Research-projektet?
Det er et utroligt spændende projekt. Schultz byder jo ind med nye ting, fx de utrykte domme og §-zoom. Vi er et godt sted, og vi har en god dialog. Jeg synes, at Schultz har valgt en god tilgang. Det har været en positiv oplevelse at være en del af samarbejdet, også med de andre udviklingskunder. Vi har både været involveret i indholdsdelen, funktionaliteten og prioriteringerne i forhold til den nye database. Det har givet nogle livlige diskussioner og lange forklaringer fra begge sider af bordet. Jeg synes, at samarbejdet har været præget af stor faglighed, og der har netop været stor respekt for hinandens fagligheder.
Vi har haft mange ønsker til løsningen. Når udviklingsarbejdet begynder, må vi vælge, hvad der er vigtigst. Det har betydet, at vi har kigget indad og vurderet vores arbejdsgange og vores prioriteringer. Det handler om at holde snuden i sporet og have fokus på, hvilket produkt der skal leveres i første omgang, så det produkt, der lanceres, faktisk også er det vi har aftalt.
Min oplevelse er, at udviklingskunderne i bund og grund efterspørger de samme ting, hvor der så er nogle nuanceforskelle i, hvad vi godt kunne tænke os. Det har været positivt at se en rød tråd i forhold til de udfordringer og forventninger, som vi alle har.
Det er altid udviklende at få lov til at bringe vores egne perspektiver i spil. Vores feedback har fået en meget seriøs modtagelse, og vi har fået professionelt og fagligt modspil. Det har gjort os skarpe og fokuserede på, hvor vi gerne vil hen med samarbejdet og med løsningen.
Mette Riis, informationsspecialist, Kromann Reumert
Vi bruger jo alle sammen IT-løsninger til hverdag, men hvordan har det været at få indblik i en helt anden verden og IT-udviklingsprocessen?
Det har været spændende og sjovt. Hos Kromann Reumert er vi langt med digitaliseringen, og vi deltager løbende med input til udviklingen af både interne og eksterne løsninger. Det er altid udviklende at få lov til at bringe vores egne perspektiver i spil. Vores feedback har fået en meget seriøs modtagelse, og vi har fået professionelt og fagligt modspil. Det har gjort os skarpe og fokuserede på, hvor vi gerne vil hen med samarbejdet og med løsningen.
Hvordan er dit indtryk af løsningen på dette stadie af projektet?
Løsningen er egentlig, hvor vi forventede, at den ville være. Der har været lidt forsinkelse, men vi er på rette vej. Det ser lovende ud. Det næste, der kommer i spil, er §-zoom. Det bliver spændende at se, hvordan vores ønsker til fx layout er blevet omsat i produktet.
Jeg synes, at det ser positivt ud, når jeg ser på den pædagogiske vinkel i at sætte brugerne til at arbejde med løsningen. I en travl hverdag skal det skal være nemt for vores jurister at sætte sig ind i nye ting. Så det skal være intuitivt og nemt at komme i gang. Det behov synes jeg faktisk løsningen ser ud til at opfylde.
Mette Riis, informationsspecialist, Kromann Reumert
Hvad er dine perspektiver på den retning, vi er på vej mod med Schultz Legal Research?
Vi er altid interesserede i løsninger, der hjælper os med at arbejde effektivt og optimere vores arbejdsprocesser. Schultz Legal Research ser lovende ud i forhold til at give vores jurister overblik, både over kilder og i forhold til muligheden for at finde og genfinde information. Jeg synes, at det ser positivt ud, når jeg ser på den pædagogiske vinkel i at sætte brugerne til at arbejde med løsningen. I en travl hverdag skal det skal være nemt for vores jurister at sætte sig ind i nye ting. Det kan være svært at finde tiden til at lære en ny løsning at kende, også selvom man får undervisning. Så det skal være intuitivt og nemt at komme i gang. Det behov synes jeg faktisk løsningen ser ud til at opfylde.
Er der et specielt område, som du ser frem til at tage i brug?
Mit store område er EU. Jeg underviser både internt og eksternt i informationssøgning i EU-materiale. Så jeg ser frem til hele EU-delen.
EU-ret er et kompliceret område, hvis man ikke sidder med det hver dag. For dem, der kun beskæftiger sig med EU-ret en gang i mellem, er det ambitionen, at Schultz Legal Research skal være et effektivt værktøj til nemmere at finde information. Det er et komplekst område, så det bliver spændende at se, hvor løsningen ender.
For mig personligt bliver det netop interessant at følge EU-sporet, når vi kommer dertil. Det ligger lidt ude i fremtiden, men det bliver spændende at se slutproduktet. Det er en stor opgave, og det er noget, vi har brug for.
Om Schultz Legal Research
Schultz Legal Research er et online værktøj til juridisk informationssøgning, der giver dig adgang til en komplet lovsamling. Vi dækker alle retsområder fra privat- til offentlig ret, og du får alle de retskilder, du skal bruge for at forstå og fortolke loven.
Læs mere om Schultz Legal Research.