Opdateret lovgivning er et must for sagsbehandlere – kom bag om vores fagredaktion, der skaber grundlaget

31. august 2021

Af Mette Marie Callesen, chefredaktør, Schultz

Kærligheden til naturen og dyrene har været der, så længe Marianne kan huske. Da de andre børn taber interessen for hundene og hestene, holder hun ved, og inspireret af 70’ernes serie Folk og fæ vil hun være dyrlæge på landet. Lige indtil hun finder ud af, at flere med uddannelsen ender på et slagteri end med egen dyrlægeklinik.

Jeg har Marianne Riber Nielsen i den varme stol. Naturelskeren er i dag fagspecialist på Teknik og miljø i Schultz og ser det som sin fornemste opgave at forstå og formidle det kolossale og komplekse teknik og miljøområde til sagsbehandlere i landets kommuner via lovinformationsproduktet Kommunekoncept. Marianne er også en af de fagspecialister, som hendes leder Siri Ljungberg - i det første interview i denne serie - kalder for ambitiøse ildsjæle og no bullshit-typer. Igen rammer lederens beskrivelse plet. Schultz’ fagspecialister er bare mere optaget af sagen end af sig selv.

Derfor glæder jeg mig også til at interviewe hende. Marianne glæder sig vist knap så meget. Men selv om hun vrider sig lidt i stolen, da vi starter, bemærker jeg tilfreds, at hun hurtigt glemmer, at hun ikke bryder sig om spotlight. Så lad os fortsætte, hvor vi slap: Hvad skete der, da drømmen om dyrlæge brister?

Jeg vil forstå for at formidle og forandre
Marianne starter på kemiingeniør-studiet, men laboratoriearbejdet viser sig at være for teknisk og kedeligt. Så dumper drømmeuddannelsen pludselig ned fra himlen:

”Jeg står i Brugsen i Tingbjerg og bladrer i Politiken. Der står, at RUC har fået en ny uddannelse som miljøbiolog. Det er da det, jeg skal.”

Marianne starter på RUC’s naturvidenskabelig basisuddannelse i 1986, og kombinationen af det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige er en vinder. Den unge og indignerede studerende kaster sig over firsernes fokus på forurening og fiskedød. Allerede dengang er Marianne opmærksom på, hvor svær lovgivningen er og vil mere end at diskutere problemerne. Hun vil først og fremmest forstå både dem og lovgivningen for på den baggrund at finde løsninger:

”Når jeg møder noget, jeg ikke kan forstå, får jeg lyst til at forstå det.”

Den tilgang gennemsyrer alt, hvad Marianne kaster sig over både dengang og i dag. Miljøbiologi bliver skiftet ud med det, som RUC kalder tek-sam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlæggeruddannelse. Da de studerende får besøg af en kommune på uddannelsen, er hun ikke i tvivl om, at det er der, hun gerne vil arbejde. Fordi:

”Det er jo i kommunerne, at lovgivningen virkelig skal omsættes.”

Jeg ved, hvor svært det er
Siden har Marianne prøvet lidt af hvert. Hun har arbejdet med virksomhedstilsyn i flere kommuner, hvor hun er optaget af den vejledende indsats. Hun forklarer virksomhederne om regler for fx farligt affald eller spildevand, så de forstår dem og sammen kan finde løsninger på problemerne:

”Jeg er ikke til løftede pegefingre, fordi jeg ved, hvor svært det er. Jeg ønsker at forstå og forklare lovgivningen, så den er til at forstå og omsætte.”

Marianne prøver siden kræfter med både teamkoordinator- og lederrollen i Køge og Roskilde kommune og bliver fanget af at få samarbejde, stærke netværk og arbejdsglæde til at gå op i en højere enhed. Der kommer dog en tid, der er præget af efterdønningerne af kommunesammenlægning, omorganisering og fyringer, og balancen mellem arbejde og hvile bliver på et tidspunkt så svær at finde, at Marianne standser op og spørger sig selv, hvad hun egentlig har lyst til.

Miljø skal være godt både udvendigt og indvendigt
Sideløbende med sit arbejde har Marianne taget en uddannelse til homøopat, og nu skal det prøves af. Marianne åbner sin egen klinik i 2011. Hun forklarer mig forbindelsen mellem de to umiddelbart vidt forskellige uddannelser:

Lovgivningen kan være svær at efterleve
Det engagement er måske ekstra prisværdigt, når de samme mennesker arbejder med så krævende en lovgivning. Et ekspertpanel nedsat af det daværende miljø- og fødevareministerium kiggede på lovgivningen 2015-2017 og konkluderede med Mariannes opsummering, at ”lovgivningen er så indviklet og uoverskuelig, at omfanget og kompleksiteten gør, at den er svær at efterleve og administrere efter.” (Se ekspertpanelets rapport)

Så er det sagt. Og selv om Marianne glæder sig over, at natur, miljø og klima står højt på dagsordenen, lægger hun heller ikke skjul på, at der er nok at tage fat på. Sammen med sin kollega Maria Hansen knokler Marianne med at følge med i både miljø, plan og byg-lovgivningen med over 100 love og endnu flere bekendtgørelser. Brugerne skal vide, at de altid arbejder ud fra den gældende lovgivning i Schultz Kommunekoncept.

De to fagspecialister udarbejder også guider og overbliksmateriale, der hjælper brugerne med at forstå komplicerede paragraffer, der væver sig ind i hinanden. Det er svært nok at finde ud af, om man har hjemmel, der skal laves svære skøn, og der er lovbemærkninger, vejledninger og afgørelser, man skal sætte sig ind i. Hvis man er heldig, er det hele skrevet ind i en vejledning fra en styrelse – men det hører til sjældenhederne.

”Lovgivningen på teknik og miljøområdet kræver ofte, at man også skal være lidt af en jurist. Men også derfor er vores berettigelse så stor. Der er så mange love og bekendtgørelser, og problemerne er så store og komplekse, at det vitterligt er nemt at komme til at overse noget. Jeg kan virkelig sætte mig i brugernes sted.”

Den fælles indsats løfter forståelse og formidling
Marianne og hendes kollega Maria er da heller ikke alene om teknik og miljø-lovguiderne i Schultz Kommunekoncept. Fagområderne er mange og specialiserede, og 30 konsulenter fra styrelser og kommuner er en del af teknik og miljøholdet. Flere er jurister med en høj specialiseringsgrad. Selv konsulenterne og fagspecialisterne kan til tider have svært ved at forstå lovgivningen, og de kan ikke undvære hinanden:

”Det frugtbare samarbejde og den fælles indsats løfter både forståelsen og formidlingen.”

Det samme gør samarbejdet med Teknik og Miljøs brugere, og Marianne fortsætter med at fremhæve den vigtige feedback:

”Jo mere, vi ved, præcis hvor skoen trykker, jo bedre kan vi gøre det. Det er vores samarbejde med brugerne, der udvikler, og som kan gøre, at vi får alle med. Jeg ved selv, hvilken værdi det har.”

Det er bl.a. det samarbejde, der kommer til udtryk i den opgraderede version af Kommunekoncept, som alle kommuner tager i besiddelse i løbet af det næste års tid. En forbedret søgefunktion, der gør, at brugerne kan finde en nål i en høstak og muligheden for helt individuelle opsætninger ud fra den enkelte brugers behov er noget af det, som Marianne gerne vil fremhæve som en stor hjælp til sagsbehandlerne, når de skal navigere i den store teknik og miljø-lovgivning.

Fagspecialisten og homøopaten er glad for at kombinere sine to verdener. Men skulle hun alligevel igen spørge sig selv, hvad hun ellers kunne have lyst til, lyder svaret:

”Hvis jeg skulle noget andet, vil jeg gerne arbejde i en kommune igen. Mit samarbejde med kommunerne gør, at jeg ved, hvad der foregår. Der er så mange kommuner, som er helt fremme i skoene på klima- og miljøområdet. Det ville også være meningsfuldt at være en del af.”