Udfordringer ved implementering af IT-projekter

HVORFOR IT-PROJEKTER FEJLER

Mange af de udfordringer, der kan opstå i et IT-projekt, bliver tit overset, fordi de ikke omhandler IT. Det traditionelle IT-projekt vil blive anerkendt som en succes, hvis systemet er funktionelt samt implementeret indenfor tidsrammen og budgettet. Dette skaber dog nogle udfordringer, da et IT-system ofte ikke skaber nogen værdi i sig selv. I stedet er det de interaktioner, der er med et givent system, de nye måder at arbejde på, de effektiviserede processer og den forbedrede tilgang til information af højere kvalitet og kvantitet, som skaber værdien. Hvad alt dette har til fælles, er, at værdien bliver skabt af interaktionerne mellem brugeren og systemet. Systemet kan ikke skabe værdi alene. Derfor bør man se systemet som blot et værktøj til at nå sine aktuelle mål.

TO LEDELSESDISCIPLINER I HVER SIN ENDE AF SPEKTRET

IT-projekter er i stigende grad vigtige for mange organisationer i både den private og offentlige sektor. De opgaver, organisationer står overfor i dag, er ofte afhængige af information og viden til at støtte beslutningsprocesser. Samtidig er mængden af information og data stigende, og behovet for værktøjer til at administrere og organisere denne mængde følger udviklingen. Dog estimeres det, at op til 75% af alle organisatoriske forandringsindsatser, som involverer teknologi, fejler. Dette er på trods af, at teknologien fungerer acceptabelt i mange tilfælde. Ifølge den akademiske litteratur er den primære årsag, at medarbejdere kan have svært ved at motivere sig til forandring, når det fx kommer til ny IT (Markus, 2004).

IT-projektledelsesdisciplinen er et meget vigtigt element i en IT-implementering, men har ofte meget lidt at sige om denne “modstand mod forandring”. I stedet er det centrale i et IT-projekt systemets funktionalitet samt projektets budget og tidsramme.

Overfor IT-projektledelse, altså i den modsatte ende af dette ledelsesspektrum, findes forandringsledelse, som netop fokuserer på den menneskelige reaktion (dvs. medarbejdernes potentielle motivationsvanskeligheder ved forandring). Indenfor forandringsledelse findes mange råd og metoder til, hvordan denne form for modstand kan modarbejdes. Meget af den omfattende litteratur, om hvordan man kan ændre organisatorisk adfærd, nævner dog ikke engang IT. Forandringsledelse er altså ikke nok i sig selv, fordi det ikke adresserer de unikke aspekter, som IT-projekter indeholder (Markus, 2004).

 Det kan resultere i, at man vælger at spilde resurser på fx at genudvikle systemet, men dette vil sjældent løse de fejljusteringer, der er mellem IT-løsningen og de organisatoriske rammer. Derfor er det altså essentielt at tage de potentielle organisatoriske aspekter af et IT-projekt alvorligt. Endvidere skal man tage de potentielle grunde til, at løsningen kan møde modstand nøje i betragtning, når man designer og implementerer løsningen og forsøge at håndtere dem. På den måde kan man sikre, at systemet vil blive brugt efter hensigten, og at man opnår ens mål for projektet (Markus, 2004).