Schultz er blevet founding member i Nordic Legal Tech, som bygger bro mellem den juridiske branche og aktører inden for legal tech. Målet er at bane vejen for udviklingen af legal tech i Danmark og gøre op med den gængse tænkemåde, hvor kunder fastlåses i én leverandørs platform.

Foreningen Nordic Legal Tech, der samler de væsentligste aktører inden for den juridiske branche og legal tech-udbydere, har netop optaget Schultz som founding member. Det er foreningens vision at akkumulere juridisk viden og teknologi blandt advokater, startups, teknologileverandører, den offentlige sektor og organisationer mv. 

”Schultz har en unik viden og erfaring i krydsfeltet mellem lovgivning og teknologisk udvikling, og det kommer til at skabe stor værdi for vores medlemmer på tværs af Norden,” udtaler CEO i Nordic Legal Tech Nicholas Hawtin.

Partnerskabet med Nordic Legal Tech ligger i naturlig forlængelse af Schultz og Danske Advokaters lancering af knowledge management-platformen Schultz Legal, der skal skabe konkurrence på markedet for juridisk informationssøgning.

Schultz har en unik viden og erfaring i krydsfeltet mellem lovgivning og teknologisk udvikling, og det kommer til at skabe stor værdi for vores medlemmer.

Nicholas Hawtin, CEO, Nordic Legal Tech

”Med partnerskabet ønsker vi at styrke vores position i markedet for juridisk informationssøgning og være med til at gå forrest i udviklingen af legal tech,” udtaler Simon Svarrer, adm. direktør i Schultz, og uddyber:

”Med Schultz Legal præsenterer vi en helt ny tilgang, som sætter kundernes samlede viden i spil på en mere intelligent måde. Det gælder både eget indhold og indhold høstet fra eksterne kilder. Schultz Legal bliver en åben platform, hvor både indholds- og legal tech-leverandører kan byde ind. Det er et opgør med den gamle måde at tænke på, hvor man fastlåses i én leverandørs platform. Det bliver lige så nemt at lave sin juridiske indstilling eller kontrakt, som det er at finde sin rejse på Momondo."

Som founding member i Nordic Legal Tech understøtter Schultz hele legal tech startup-scenen med sin viden, kompetencer og ikke mindst åbne integrérbare platform.

Nordic Legal Tech opererer i Danmark, Norge og Sverige, og medlemmerne inkluderer både advokathuse, tech-leverandører, universiteter og brancheorganisationer.

Med Schultz Legal bliver det lige så nemt at lave sin juridiske indstilling eller kontrakt, som det er at finde sin rejse på Momondo.

Simon Svarrer, adm. direktør, Schultz

Læs også

Paul Mollerup, Danske Advokater
Danske Advokater og Schultz udfordrer Karnov
Danske Advokater og Schultz lancerer en helt ny platform for juridisk informationssøgning
Simon Svarrer
Succesfuld forandringsledelse i historisk virksomhed
Schultz er case i ny version af Organisationsteori
Eskil Thygesen
Direktør Viden og Indhold
+45 81 77 45 37