Når alle skal godt ombord: Schultz efteruddanner Velfærdsdanmark

26. oktober 2022

Af Mette Marie Callesen, chefredaktør, Schultz

Schultz har en mission i kongeriget Danmark. Vi skaber IT-løsninger, der udvikler viden, velfærd og vækst til det danske samfund. Mere konkret betyder det fx, at vi tager Danmarks behov for kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse alvorligt. Vi ønsker at gøre en forskel, hvor vi kan.

I Schultz forsøger vi at bidrage, hvor vi står stærkest: Krydsfeltet mellem faglighed og teknologi er Schultz’ anker, når vi udvikler løsninger. Kombinationen af teknologi, jura, dyb domæneviden og hele formidlingen af den kan Schultz med mange år på bagen godt tillade sig at kalde sig eksperter i.

Bliv klædt på og byg ovenpå med Schultz
Den påklædning eller efteruddannelse af sagsbehandlerne kan man gribe an på flere måder. Gennem et kvart århundrede har Schultz formidlet faglig viden til landets sagsbehandlere gennem lovinformationsproduktet Schultz Kommunekoncept, der bl.a. indeholder overskuelige guider til sagsbehandlerne, der sikrer den lovmedholdelighed, som er så afgørende for at undgå klagesager og fejl i sagsbehandlingen.

En af Schultz’ nyere opfindelser for at bidrage til løsningen af behovet for kompetenceudvikling, videre- og efteruddannelse er Schultz Campus, der stiller et overflødighedshorn af muligheder til rådighed for landets sagsbehandlere på social, beskæftigelses- og miljøområdet. De seneste år har online kurser og undervisning taget fart, og nye generationer har for længst vænnet sig til digital læring i form af webinarer, e-læring osv. Sammen med Blueprint Learning har Schultz udviklet en online platform til faglig kompetenceudvikling og efteruddannelse med foreløbig 70 kurser målrettet kommunale sagsbehandlere og specialister. Anerkendte og stærke undervisere, der er specialister inden for de respektive fagområder, står bag undervisningen på Campus.

Det går den forkerte vej med de vigtige velfærdsfag
Schultz hviler ikke på laurbærrene. Med Schultz Campus har vi lagt ud med vores eksisterende kernemålgruppe sagsbehandlere.

Socialrådgiverfaget er et af de vigtige velfærdsfag, hvor sagsbehandlerne træffer afgørelser med en stor betydning for mange menneskers liv. Samtidig arbejder denne profession under benhårde og omskiftelige vilkår med mange og komplekse sager, der skal afgøres i et højt tempo, hvor selv den mest garvede sagsbehandler kan have svært ved at følge med. Ovenikøbet er der et stort antal sagsbehandlere, som slet ikke er garvede endnu. Kendsgerningen er, at udskiftningen i branchen er høj, og hele 40 % har ikke en socialfaglig baggrund.

Den udvikling ser ikke ud til at vende i nærmeste fremtid. Tværtimod. For unge takker nej til velfærdsfag. Optaget på de største velfærdsuddannelser står i stampe, og søgningen falder på uddannelserne, selv om langt flere gerne skulle uddanne sig til både socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, hvis der skal være hænder nok i de kommende år.

I forlængelse af hårdt pres og mangel på uddannet personale er en anden og kedelig kendsgerning, at Ankestyrelsen hjemsender mange klagesager pga. fejl i sagsbehandlingen. For at tage et eksempel er hjemsendelsesprocenten på socialområdet 36 %. Det er der mange forståelige grunde til, men det gør det endnu mere væsentligt at føle sig klædt på og have adgang til målrettet faglig viden – når som helst og hvor som helst.

Den adgang til målrettet og faglig viden kan sådan set kun gå for langsomt. Både rekrutteringsudfordringer og manglende kompetencer truer det danske velfærdssystem. Det er en kendt sag, at vi står over for en massiv samfundsmæssig udfordring med en befolkning, der bliver ældre og ældre og færre hænder, der kan tage sig af den. Tid er en mangelvare, og en effektiv og fleksibel påklædning eller såkaldt onboarding af medarbejderne er en nødvendighed. Den påklædning har vi talt med Sandra Oemig om.

Lederen af borgerservice fortæller, hvordan hun insisterer på, at nye medarbejdere starter med Schultz Campus-kurser, så alle modtager den samme basislæring og får et fælles fagligt fundament at stå på. For at understøtte implementeringen og brugen sætter Sandra Oemig altid Campus på dagsordenen til medarbejdernes MUS-samtaler.

”Når vores medarbejdere mangler viden eller kompetencer, minder jeg dem altid om at kigge i Campus. Og det vil medarbejderne gerne, for det er vigtigt for dem at få muligheden for at dygtiggøre sig.”

Medarbejderne kan også se de klare fordele i, at de både sparer tid og transport, og at adgangen til faglig viden er fleksibel, så lederen af Borgerservice i Sorø lægger ikke skjul på, at Campus også er en måde at fastholde de dyrebare medarbejdere på:

”Arbejdsglæde handler jo ikke bare om løn. Det handler også om at få lov at lære nyt. Med Campus kan de endda vælge at lære nyt sammen, i stedet for at der kun er en enkelt, der kan komme afsted på et dyrt kursus. Så Campus giver også et fagligt fællesskab.”

Fordi sagsbehandlerne og samfundet fortjener det
Det sidste citat viser en leder, der godt ved, at kompetenceudvikling er nødvendig. Både for at sikre en god sagsbehandling, men så sandelig også for at vise fortjent respekt for sine medarbejdere og deres fag. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er med til at sikre, at medarbejderne bevarer deres faglige stolthed, fordi de ved, at de er klædt på til opgaven nu og i fremtiden. For de vigtige velfærdsfag skal selvfølgelig have prestige - og i øvrigt vælges til af de unge. Ingen har glæde af, at hverken kommende eller eksisterende sagsbehandlere, social- og sundhedshjælpere eller sygeplejersker flygter fra faget.

Fleksibel adgang til faglig viden og en kvalificeret efteruddannelse kan medføre færre brancheskift og være med til at sikre, at vi i hvert fald kommer ud over den mangel på arbejdskraft, vi selv kan gøre noget ved. Det ønsker vi at levere vores bidrag til med Schultz Campus og Kommunekoncept.