KUNSTIG INTELLIGENS OG SKOLELEDELSE

Kunstig intelligens er ikke længere fremtidens teknologi – det er en realitet, som allerede påvirker skoler i dag. Som skoleleder kan du bruge teknologien til alt fra administrative processer til at skabe bedre læringsmiljøer. Men hvordan navigerer man i denne nye virkelighed, hvor kunstig intelligens kan være både en hjælp og en udfordring? På dette webinar vil du få indsigt i, hvordan teknologien kan integreres i dit arbejde, og hvordan du kan forberede både dig selv og din skole på fremtiden. 

Tilmeld dig webinaret den 22. november kl. 9-9.45.

INDHOLD PÅ WEBINARET

Kunstig intelligens er ikke bare et buzzword - det er et værktøj, der både kan hjælpe og udfordre den måde, vi underviser og ikke mindst bedriver ledelse. Hvordan kan skoleledelser sikre, at teknologien anvendes etisk forsvarligt? Og hvordan kan teknologiforståelse blive en integreret del af skolens daglige praksis? 

Disse spørgsmål og mange flere vil blive adresseret i webinaret, hvor Malte von Sehested, cand.it og viceskoleleder, deler ud af sin ekspertise og erfaring med kunstig intelligens i skolesystemet. Malte underviser også på læringsplatformen Schultz Campus Skole, der indeholder faglige online kurser til kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere, ledere og skolepædagoger.

DERFOR SKAL DU TAGE PÅ WEBINAR

MÅLGRUPPE

Webinaret er målrettet skolechefer, skoleledere og afdelingsledere, pædagogiske ledere samt konsulenter på skoleområdet. Alle med interesse for, hvordan teknologi og kunstig intelligens kan integreres i skolen, er velkomne. 

UDBYTTE

Du vil få en dybere forståelse af, hvordan teknologien kan påvirke skoleledelse og undervisning. Du får en grundlæggende forståelse for teknologien og indsigt i både de muligheder og risici, der følger med. Du får også konkrete eksempler og værktøjer, som kan hjælpe dig med at udnytte kunstig intelligens i din skoleledelse på en ansvarlig og effektiv måde.

TILMELD DIG WEBINARET

Oplever du problemer med at se tilmeldingsformularen, så kontakt os gerne på marketing@schultz.dk